Trines blog

Ferie, ferie, ferie! Slap nu af, du har fri og syng en glad melodi. Op mod solen ler vi, den skal skinne til ferien er forbi.

En hel uges ferie. Det er ikke så dårligt. Søndag skal vi til afskedsfrokost i Højbjerg, hos nogle venner som flytter til Holland. Mandag skal jeg scannes og vi skal skal snakke med en læge, fordi mit stofskifte ikke helt virker. Tirsdag skal jeg have taget blodprøve – igen! De kan sådan set lige så godt sætte en taphane i en åre. Tirsdag skal jeg også have Siri til dyrlæge, hun skal vaccineres. Og så skal vi vist til Nordjylland sidst på ugen. Så det er godt at have lidt fri, så man kan nå det hele.

GOD FERIE!

“En af de medvirkende årsager til ønsket om at hente kiropraktorer ind på sygehusgangene er, at ryglægerne – reumatologerne – bliver færre og færre, fordi kun få unge læger specialiserer sig på det område.”

Ovenstående kan man læse i dag i Jyllands Posten. Måske den journalist skulle overveje at slå ord han ikke forstår op i en fremmedordbog? En reumatolog arbejder med gigtsygdomme, heriblandt også nogle gigtsygdomme i ryggen. Men umiddelbart vil en kiropraktors arbejde nok ligne ortopædkirurgernes mere. Men man kan vel heller ikke forvente af en journalist, at han undersøger det han skriver om…

Det er simpelthen for meget!

Nu er det snart uge 42, altså efterårsferie, og så er det jo så godt som jul. I sidste uge var jeg i Plantorama i Randers og der er juleudstillingen allerede klar. I søndags var vi i SuperBest i Bjerringbro og juleafdelingen var åbnet. I dag læser jeg så i avisen, at årets u-landskalender kan købes fra på mandag – 47 dage før den første låge skal åbnes!

Godt nok nytter det ikke noget først at sælge kalenderen den 1. december, men en uge før må da være i god nok tid.

Men på den anden side, vi plejer at sælge de første juletræer omkring 10. november…

Advarsel til mænd og andre sarte sjæle: Dette indlæg handler om ting, som I måske vil finde ulækre.

De sidste par aftener har der været liv og glade dage i min mave. Der er en der sparker rundt, og specielt nyder den at sparke på blæren. Så gæt om jeg skal rende på toilettet mange gange i løbet af en nat!

I dag var jeg så ved jordemoderen for at få akupunktur mod kvalmen (der heldigvis er aftagende). Man kan også komme hos jordemoderen for at få hjælp til amningen, og der var en bette nyfødt på besøg sammen med sine forældre. Og han græd så hjerteskærende. Og så snart jeg hørte det, så løb mælken ellers bare til. Så ikke nok med at hun stak otte nåle i mig, mens ungen sparkede løs, jeg gik også derfra med godt spændte bryster.

Så jeg er ked af det, gutter, men hovedformålet med disse fedtdepoter med mælkekirtler er ikke jeres fornøjelse. De har et andet og noget vigtigere formål.

Mors kommentar var, at jeg ender med at være en ligeså god malkeko, som hun selv var det.

Som de fleste nok ved, så er jeg gravid, nu i 18. uge. I dag var jeg så lige inde i BabySam for at hente et katalog, primært for at se på autostole. Jeg skyndte mig ud igen, for ikke at blive overfaldet af en overivrig sælger.

Det er simpelthen skræmmende, som folk bruge ens bekymringer og angst til at sælge komplet unødvendige ting. Jeg mener, alle er da bange for at der skal ske barnet noget, uanset om det er født eller ej, men derfra og til at bruge det som markedsføring. Men okay, når man læser dette citat fra et debatforum for gravide, så ved man jo at markedsføringen virker: “Hvad er 300 kr i et babybudget?!?! – Specielt når der tænkes i sikkerhed…”

BabySam sælger en graviditetssele til bilen. Tricket er, at selen bliver holdt under maven. Men nu i 18. uge sidder min sele altså i forvejen fint under maven på mig. Altså så presset ved et uheld vil ramme bækkenet og ikke barnet.

Så ville jeg gå ind på FALCKs hjemmeside, for at se om de lejede autostole ud. Her fandt jeg så en test om hvad man ville gøre, hvis der skete det ene eller det andet med barnet. Slutkommentaren var, da jeg havde alle spørgsmål rigtige:
“Det er ganske godt. Men ved du nok til at kunne redde dit barn i alle situationer?”

Nej, det gør jeg ikke. Men det gør selv den bedst uddannede børnelæge heller ikke!

Frygteligt, det er med babyting ligesom med bryllupsting. Ved et bryllup siger sælgeren, at man jo ikke skal tænke på prisen, på den vigtigste dag i ens liv. Ved ens barn spørger de, om man ikke vil det bedste og sikreste for ens barn.

Jeg håber jeg er stærk nok til at stå imod alle disse salgstricks og kun købe det der nu er nødvendigt. Og jeg er sikker på at barnet er glad for en tør numse, uanset om det er blevet skiftet på en Sofie Puslekommode til 3.599,- eller på en gammel reol.

Så skal vi have et kongeligt bryllup i Danmark – igen. Og for jer, som ikke læser aviser hele tiden, så er det Joachim og Marie der skal giftes engang til foråret.

Og jeg kan allerede nu røbe, at det enten bliver første weekend i marts, hvor FNUG holder tillidsweekend eller den weekend FNUG holder forårskursus. Jeg sætter mest på forårskurset.

Hvorfor er jeg så så sikker på det? Jo, da Christian blev født, så jeg den stolte fader i lobbyen på et hotel i Kolding på FNUG‘s efterårskursus. Da Isabella blev født, så jeg ham i lobbyen på et hotel i Randers på FNUG‘s forårskursus. Så indlysende bliver de gift under et FNUG-arrangement.

Og så tillykke med forlovelsen, og pas nu på med ikke at spise for meget, Marie. Den mindste antydning af en bule på maven, og så er du jo gravid. I hvert fald i pressens øjne.

Siri har lært, at hvis man løber for fuld kraft ned i lågen, så går den op. Ret upraktisk opdagelse, synes vi. Så hullerne der holder lågen, skulle bores dybere. Men i fredags afleverede vi vores boremaskine i Højbjerg hos Tomas og Dina. Heldigvis havde en af Kåres kollegaer, som bor i nærheden, en vi kunne låne, så Kåre låner den, borer huller og går op med boremaskinen igen.

Da han kommer hjem, møder jeg ham ude i køkkenet, hvor han er ved at smøre en nybagt bolle. Henkastet kommer det så, efter et par andre småbemærkninger: “Jeg hilste i øvrigt på en snog på vejen hjem.”

Sådan en oplysning skal ikke komme henkastet efter et stykke tid! Den skal komme i det øjeblik man er kommet ind af døren og helst før.

Så sandalerne på, hunden i snor og så ellers op af bakken. Og ganske rigtigt, der lå en lille, bitte snog. Omkring 20 cm lang, var den. Den lå midt på vejen, og jeg kunne altså ikke bære tanken om at en bil ville komme forbi og køre den over, så den måtte flyttes ind til siden. “Vores” snog var helt sort, bortset fra nakkepletterne, men ellers passer størrelsen på billedet godt nok.

Jeg ved jo godt at snoge ikke er farlige, men de kan altså godt bide selvom de ikke er giftige, så jeg havde ikke ligefrem lyst til at stikke fingrene ned i den. Men efter et par forsøg med et blad, fik jeg den endelig op på min jakke og satte den ud i vejkanten, lige op mod skoven. Så håber vi den får fundet et sted at gå i dvale for vinteren.

Nu har jeg så lige læst lidt om de kære snoge. Den vi fandt er helt nyklækket. De bliver nemlig først udklækket i midten/slutningen af september, og hvis det er kold, så går de i dvale med det samme, ellers bliver de oppe lidt og får noget at spise. De er først kønsmodne efter hhv. 3 og 4 overvintringer, og en voksen snog kan blive op til 135 cm lang her i Danmark. Og bare lige for en god ordens skyld: Snoge, og alle andre krybdyr og padder, er totalfredede i Danmark!

Så blev det vist min tur til at få lidt influenza – eller måske er det bare en forkølelse? Jeg ved det ikke, men jeg har det i hvert fald ikke ret godt. Jeg har nogle opgaver jeg burde lave, men jeg har mere lyst til at putte mig godt ind i et tæppe og se M*A*S*H. Indtil videre er jeg ikke kommet længere end til computeren.

Her sidder jeg så og undrer mig over at CD åbenbart vil gøre hvad som helst for lidt spalteplads: Jeg mener, Louise Frevert?

Jeg har stadigvæk kvalme og kaster op flere gange om dagen, nogle dage mere end andre. Jeg er efterhånden i 17. uge, så jeg synes godt snart det må stoppe. Jeg får akupunktur mod kvalmen, men jeg synes ikke rigtigt det hjælper. Men det er på den anden side ikke til at sige hvordan jeg ville have haft det, hvis ikke jeg fik akupunkturen.

Så er det slut med at tage stofskiftemedicin! Når man bliver gravid ændrer ens stofskifte sig ret meget og når jeg har kunnet klare mig med så lav en dosis i godt 4 måneder nu, så mente Weeke at det var på tide at prøve uden. Så i aften skal jeg huske at lade være med at tage min medicin. :)

Ulempen er at jeg indtil videre skal have taget blodprøver hver uge i stedet for hveranden uge. Så jeg får virkelig set noget til laboranten hos min læge.

Jeg er ret glad for at prøve at slippe for medicinen, for jordemoderen sagde, at hvis ikke barnets vækst er god nok, så kan jeg risikere at blive sat i gang allerede fra uge 34. Og medicinen nedsætter jo netop stofskiftet og dermed væksten. Så kan jeg klare mig uden medicinen, så er det helt klart det bedste.

Men ellers har jeg kvalme og kaster op. Nu må det ellers godt snart tage at stoppe, jeg er trods alt i 16. uge nu. Men i det mindste går det vel over til marts.

Jeg er kommet godt i gang på studiet og jeg er slet ikke kommet bagefter endnu! Faktisk sidder jeg og læser noget til på fredag og jeg har lige snakket med min far om noget med afskrivning af nyanskaffelser. Bogen var ikke helt klar, så det var godt jeg lige kunne ringe og spørge.

Nå, ind og læse noget internationalt markedsføring…

Atlas of Creation er en bog skrevet af blandt andet en tyrkisk kreationist, og den bliver i øjeblikket sendt til præster og gymnasier i hele Danmark. Den er en stor kritik af darwinismen og mange advarer mod den.

Har du fået tilsendt en og vil du gerne af med den eller har du kendskab til nogen som vil, så er jeg meget gerne aftager.