Trines blog

Dagens citat:

“Jeg har svært ved at forestille mig et samarbejde med Ny Alliance efter valget med den asylpolitik. Nogle af medlemmernes udmeldinger i dag er jo nærmest ekstreme.”

Mandag morgen klokken 7 skal jeg indlægges og opereres. Det er godt nok tidligt, men jeg kan jo bare sove dagen væk. Mon ikke de kan klare det selvom jeg sover?

I dag har jeg faktisk været i skole, for lidt morfin til natten gjorde underværker, så jeg fik en god nats søvn. Og jeg skal naturligvis også i skole i morgen. Weekenden skal bruges til at slappe af i.

Og selvom klokken ikke er meget, så er vi nu alligevel på vej i seng. Det er hårdt at være syg. :)

Så blev der udskrevet valg. Klokken 17 kørte jeg hjem fra endnu en indlæggelse i Randers og der var de første valgplakater allerede hængt op. Man skulle tro nogle havde snydt lidt og forberedt sig i forvejen. :)

Jeg har fået noget stærkt medicin, så jeg skulle kunne klare mig til mandag eller onsdag, hvor jeg skal opereres.

Mor og far skulle have fløjet til Lissabon i morgen, men de kommer ikke afsted. TAPs piloter strejker nemlig. Det er rigtig trist.

Og så har jeg fået den første karakter på studiet. En opgave i organisation og ledelse, der skulle beståes, for at måtte gå videre. Men 10 kan man da vist også godt kalde bestået. :) Jeg fik enkelte så høje karakterer i gymnasiet, men kun i biologi, som jeg både kunne lide og var god til. Og jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg er pjattet med organisation og ledelse! I morgen skal vi så aflevere i økonomisk styring og global kommunikation. Den i global kommunikation skal jeg vist være heldig for at bestå, for alt det hersens renden på hospitaler har lidt fjernet min koncentrationsevne. Men nu må vi se. Heldigvis kan den genafleveres.

Nu skal vi vist ud med Siri og så i seng. Der er ikke noget der er mere trættende end hospitaler!

Så er jeg hjemme for en uges tid. Næste onsdag skal jeg indlægges – KLOKKEN 7 – og gennem en mindre operation. Som minimum skal der ligges en kunstig urinleder mellem nyren og blæren i højre side og muligvis kan man gøre noget ved stenen også. Men galdeblæren vil man ikke røre. Jeg havde godt nok håbet, at de kunne tage det hele i en omgang. Men de siger, at det kan være at mine galdestensanfald i virkeligheden er kommet fra nyren. Så det håber vi på.

Vi nåede at blive scannet en gang til, denne gang skulle vi se barnets nyrer og hjerte og alt var som det skulle være. Og den ville endda ligge stille lidt, så den kunne ses ordentligt.

Selvom klokken ikke just er mange, så jeg er fuldstændig kvæstet. Så jeg vil tage et varmt bad og så smutte i seng.

Så blogges der fra en vinduesseng på akutorgankirurgisk afdeling på Randers Sygehus. Her har jeg hygget mig siden i går formiddags, og så hyggeligt er her nu heller ikke. Men i det mindste ligger jeg ikke sammen med nogle voldsomt syge.

Jeg er lige kommet tilbage fra en ultralydsscanning og med kun et halvt års forsinkelse er det endelig lykkedes nogen at få svar på en CT-scanning i maj. Og faktum er at jeg har godt med sten i galdeblæren, galdevejen er udvidet, jeg har mindst en sten i nyren og den er mindst 1 cm i diameter og nyrebækkenet er udvidet på grund af for meget væske, der ikke kan komme ud. Så alt i alt er det ikke noget under, at jeg har haft lidt ondt i ny og næ. Nu venter vi på en læge, der skal komme med et løsningsforslag. Men jeg kommer nok ikke udenom en tur på en operationsstue.

Men det værste er næsten, at jeg skal faste. Det skulle jeg også i går – og så var der kylling i asparges med butterdejssnitter til frokost! Det er altså uretfærdigt. Men heldigvis var der en sød ansat, der havde taget lidt fra til mig, så jeg fik noget klokken 16. Og jeg fik lov til at komme hjem og sove. Det er altså rart. En hospitalsstue med tre andre er ikke optimalt for søvnen.

Når man nu ligger nyt gulv i et bryggers, og samtidig laver plads til vaskemaskine og sådan noget, bør man så ikke ligge gulvet, så det hælder mod afløbet?

Jo, det skulle man tro, ikke? Men det gjorde de tidligere ejere af huset her ikke! Så da vandslangen til vaskemaskinen gik lidt løs, lå der pludseligt 10 liter vand ud over det hele. Naturligvis i den modsatte ende af bryggerset end afløbet, det er klart. 10 liter vand er altså ret meget, skulle jeg hilse at sige. Faktisk så meget, at Siri kiggede ind af døren og vendte om, hun gad ikke have våde poter.

Så nu bliver der ikke vasket tøj i det lille hjem, før den slange er blevet skiftet.

I går var det tid til Siris årlige besøg hos dyrlægen og vi var lidt spændte, for vi skulle til en dyrlæge hun ikke har mødt før.

Men Siri var som Siri er. Hun gik bare ind af døren og satte sig op på vægten, som i øvrigt viste 76 kilo. Inde i undersøgelsesrummet stod der naturligvis et undersøgelsesbord. Sådan et kan Siri åbenbart huske, så hun gik da bare lige op på det og stillede sig klar. Dygtig tøs, stabil som bare pokker.

Dyrlægen undersøgte hende og stak hende i halsskindet, samtidig med at han stak hende godbidder med den anden hånd. Det passede damen fint. Hun har desværre stadig problemer med øjnene, så han anbefalde faktisk at vi lod hende operere igen. Men vi kan ikke helt bestemme os, for det er ret omfattende og jeg er ikke helt sikker på at forsikringen dækker tredje gang. Og det er altså en træls omgang for Siri, specielt når jeg ikke kan være hjemme hos hende hele tiden. Så i første omgang fik vi nogle øjendråber.

I går aftes skulle hun så have dryppet øjne. Det er ved at være et års tid siden sidst, men da jeg kaldte på hende og hun så flasken, satte hun sig roligt ned foran mig og vendte hovedet op mod mig. Og så kunne jeg da bare dryppe øjne alt det jeg gad. Det er altså en god hund vi har os.

Vores barn er allerede nu godt uvorent og hører ikke efter hvad der bliver sagt. Vi håber den når at afreagere godt og grundigt inden den kommer ud.

Jeg er blevet scannet i dag og den har det fint derinde. Den kan både sutte på tommeltot og lege med sine tæer. Og alt virker som det skal. Det er simpelthen imponerende hvad man kan se med sådan en scanner. At man ligefrem kan tælle fingrene. Altså når den ellers vil ligge stille!

Men det der med at ligge stille, det passede ikke den bette. Så jeg skal altså scannes igen næste tirsdag, for det lykkedes ikke at få et helt godt billede af hjertet. Men så får vi jo bare lov til at se en gang mere. :)

Og på grund af stofskiftet skal jeg også scannes i uge 32 og sikkert en gang mere. Det stofskifte vil bare ikke som jeg vil. Nu er det ved at være for lavt, så hvis ikke blodprøven i morgen viser at det er steget igen, så skal jeg på Eltroxin – det er et kunstigt stofskiftehormon. Men der er heldigvis ikke noget som helst der tyder på at det påvirker lille My.

Så er det en journalist fra BT, der ikke har styr på hvad han skriver.

Ifølge CNN så planlagde den 14-årige Dillon Cossey nemlig en hævnaktion mod sin skole – stærkt inspireret af en hævnaktion tidligere på året – den tragiske Columbine-massakre, hvor mere end 30 blev dræbt af en elev.

Men som nogen måske kan huske, så var skyderiet på Columbine tilbage i april 1999 og var mere eller mindre starten på alle disse high school-skyderier. Og de mere end 30 der blev dræbt, var “kun” 13. Der blev såret 23 andre og de begik selv selvmord. Ikke at det ikke er nok, men lad os nu alligevel holde os til facts. Det kunne jo være at “journalisten” har tænkt på Virginia Tech i april, her blev 32 dræbt, hvorefter han skød sig selv.

Lærer de ikke noget på den journalisthøjskole? F.eks. at man undersøger tingene, inden man skriver om dem?

Sidder og læser på politiken.dk og falder over en blog skrevet af Politikens spilredaktør, Thomas Vigild. Han skriver om Ubi-Soft, som er begyndt at lave computerspil henvendt til piger mellem 6 og 14 år. Det er spil, hvor pigerne skal være dyrlæger, kokke og modedesignere, altså lige det piger i den alder kan lide. Der er også et spil, hvor pigerne skal opfostre en baby, altså en babysimulator.

Men Thomas Vigild mener at spillene er kønsdiskriminerende. Okay, ja, det er nok mest piger der er interesserede i mode, hundehvalpe og babyer, men hvad er så alle voldsspillene og bilspillene? Det er altså ikke ret mange 10-årige piger, der synes det er sjovt at plaffe en masse mennesker ned. Men det er åbenbart mere acceptabelt at piger spiller skydespil end at drenge pusler om en pony eller designer modetøj.

Personligt hilser jeg de nye spil velkomne. Ved at spille den slags spil lærer også pigerne fra en ung alder at bruge en computer. De bliver fortrolige med den og mon ikke det også gør det lettere for dem at lære at bruge den til mere fornuftige ting? Og jeg vil da langt hellere se mine 6-årige børn lege kok på computeren, end jeg vil se dem skyde folk i stumper og stykker. Og det uanset om det er drenge eller piger.