Trines blog

Vi må håbe at Dells eksterne DVD-dims til bærbare er solid!

Ellen var så stille, så jeg vendte mig om for at se hvad hun nu lavede. For 30 sekunder siden sad hun og legede med to søgræskurve, men nu sad hun i den anden side af rummet med dimsen til Kåres bærbare i munden. Men mon ikke de sørger for at babysikre den slags? :)

Så kom der afleveringsopgaver tilbage, hvis der er nogen der skulle have lyst til at se de rettede udgaver:

Logistik [DOC]
Erhvervsret [PDF]

Og så er det ellers bare videre med de næste afleveringer.

9. oktober fik Ellen sin 3. og 4. tand. Ikke fortænder, som man skulle tro, men hjørnetænderne i overmunden. Så der er lidt vampyr over hende. I går fik hun så de to fortænder i overmunden.

Men det er altså svært at tage billeder af tænder!

Nærbillede.

Hvis jeg skulle sove sådan, så ville jeg altså vågne med gevaldigt ondt i mindst et ben. Men sådan falder Ellen tit i søvn. Når hun så sover godt, så flytter jeg hende, så hun ligger lidt mere konventionelt. Kedelige mor!

Sovende Ellen.

I sommers var vi jo i Silkeborg for at se på en bil. Sælgeren forsøgte at få os til at handle hurtigt, for der var jo rift om den slags biler! Tjo, det kan da godt være, men de har stadig den samme bil stående og i papirene kunne jeg læse at de havde haft den siden april. Så så meget rift har der nu heller ikke været om den!

Men nu har de indført en prisgaranti hos Bilernes Hus. Og den stiller VIRKELIG kunderne bedre: Prisgarantien gælder kun i forbindelse med køb af brugt bil i BILERNES HUS, og omfatter dokumenterede, direkte sammenlignelige biler hos tilsvarende bilforhandlere bl.a. med hensyn til: model, alder, km, stand, farve, udstyr, klargøring samt salgsbetingelser. Det skal der jo nok være mange der kan bruge til noget. Det er der jo ikke nogen som helst der kan leve op til, og hvis der endelig er, så kan det hele jo gradbøjes, så de slipper udenom alligevel. Jeg håber da ikke der er mange der falder for det.

I dag holdt Ebeltoft Zoo julemarked og vi blev lokket af løftet om gratis adgang. Og da vejret jo har været særdeles fantastisk pakkede vi klapvogn og barn og kørte østpå.

Meget nysgerrig rød varilemur.

Bison og mufloner.

Der var en mulliard mennesker og da der samtidig var sne og frost var det lidt et kaos med parkeringen. Folk kunne ikke få bilerne op af de små bakker og der var ikke helt så mange pladser som der var biler. Men vi fik da parkeret og gik ind i parken.

Vildhunde.

Hvide ulve.

Ved cafeen var der sort af mennesker, så i stedet for at sætte os med madpakken gik vi en tur ud forbi bisonerne og vildhundene. Vi gik forbi et af abehusene, hvor en røde varilemur fik noget at se på. Vi kiggede på den, men den kom straks springende og kiggede længe og nysgerrigt på Ellen. Hun var åbenbart meget spændende, vi andre blev ikke værdiget et blik. Vi blev enige om at der sikkert stadig var sort af mennesker i cafeen, så vi gik ud mod bjørnene og ulvene. Her spiste vi vores madpakke mens Ellen sov. De sorte bjørne legede lidt og den ene ulv badede. Vi så også en enkelt præriehund og et stinkdyr, men jeg tror ikke der var mange andre der lagde mærke til dem.

Klatrebjørn.

Legende bjørne. Der er samme problem med dem som med Siri, man kan ikke rigtig se dem fordi de er sorte.

Efter det stående taffel gik vi ned til cafeen for at give Ellen lidt at spise. Der var totalt overfyldt, men vi fandt da to pladser ved et bord hos et udenlandsk ægtepar. Ellen havde alt for travlt med at se på mennesker til at spise, så det var ikke meget hun fik.

Wannabe gribbe.

Kalkun, der er glad for at den ikke bor i USA.

Vi gik ud forbi kamelerne – de var ved særdeles godt huld – og hen forbi abestalden. Og her var vi mere end almindeligt heldige, for dyrepasseren kom for at fodre i det samme – og inviterede os med ind! Så vi fik lov til at gå rundt i stalden og hilse på kapuchieneraberne fra Skt. Hans og de små dødningehovedaber. Det er dejligt at se hvordan kapuchieneraberne har fået det rigtig meget bedre. Normalt er de ude om dagen, men nu hvor voldgravene er frosset til er de nødt til at blive inde i stalden, ellers smutter de jo bare over isen.

Kat, der synes der er lidt for mange børn i parken i dag.

Venlig kamel, der er glad for at der er laaang tid til næste sæson.

Vi gik rundt omkring lamaer, klappede et æsel, så på geparderne og en bongo, der udstillede sig for kameraet. Egentlig ville vi have haft gløgg og æbleskiver inden vi kørte hjem, men der var stadig lang kø, så vi kørte glade tilbage til Ulstrup.

Bongo.

Man kan godt sådan lige pludselig blive sulten.

Træt og glad Ellen.

Vejret indbød simpelthen til en skovtur, så ungen i klapvognen og snor på hunden og så afsted!

Siri og Ellen i skoven

Og nu er den første sne kommet til Ulstrup, så Siri går rundt i haven med store, hvide pletter på ryggen. Snart kommer Kåre hjem, og så tror jeg måske lige det bliver til en lille skovtur mere. Men nu må jeg hellere redde en stak bøger fra en hærgende Ellen.

Sidst var det p-pillerne, nu er det kommet til smertestillende gigtmedicin. En hjertelæge har fundet ud af, at hvis man dagligt tager mere end 100 mg diclofenac i en længere periode, så har man dobbelt så stor risiko for at dø eller få en blodprop i hjertet inden for 9 år, som hvis man ikke havde taget medicinen. Rygning og overvægt øger naturligvis risikoen.

Naturligvis skal man ikke tage medicin hvis man ikke har brug for det, men man må altså også lige tænke lidt. Jeg er i hvert fald villig til at tage risikoen, hvis alternativet er at sidde i en kørestol eller ikke kunne komme uden for en dør eller ikke kunne sove om natten for smerter. Men har man brug for det, så skal man ikke lade sig skræmme af undersøgelsen, men evt. overveje om man skal gå til lægen for at snakke om medicineringen. Generelt bør man jo ikke tage medicin i længere tid uden at snakke med en læge om det først. Heller ikke selvom det “bare” er panodiler.

Jeg fik i øvrigt en del diclofenac under graviditeten. Og uden det er jeg ikke sikker på at jeg havde klaret mig ret godt!

Så lad være med at male fanden på væggen og lyt til lægen, ikke medierne.

Seneste nyt: Politiken har i dag, 6. december, en overskrift, der lyder: Farlig medicin fjernes fra håndkøb. Alt medicin er farligt hvis det bliver brugt forkert. Jeg synes det er synd at skræmme nogen fra at tage diclofenac med den slags overskrifter. Politiken er altså sommetider ved at falde ned på Ekstra Blads-niveau!

Politiken, Raske risikerer livet med håndkøbsmedicin, 20. november 2008

Politiken, Farlig medicin fjernes fra håndkøb, 6. december 2008

Vi var til babyrytmik i formiddags. Cirka midtvejs skal vi danse ude på gulvet, men det kan jeg simpelthen ikke holde til. En ting er at løfte de dersens 11 kilo kortvarigt, men at danse med hende på armen i fem minutter – det er da helt umuligt. Så jeg satte hende ned på gulvet, mens jeg selv lagde mig ned og hvilede ryggen.

Så var det jeg kom til at se på hende:

En trist pige

“Alle de andre danser og leger og jeg skal bare sidde her. Dumme mor.”

Logisk set så ved jeg godt at Ellen ikke føler sig udenfor endnu, så det er jo nok moderen der er en trist pige. Men jeg blev godt nok ked af at se hende sådan. Og hvad så når hun på et tidspunkt faktisk opfatter at hun er udenfor og at hendes mor ikke kan det som andre mødre kan?

Som sagt var jeg ved reumatologen i dag. Det var et kort besøg, for han lavede en hurtig undersøgelse og konkluderede at der ikke er noget det tyder på at jeg har EDS.

Det har jeg det sådan set ret ambivalent med. Jeg er selvfølgelig glad for at der formentlig ikke er noget der angriber organer osv. og at Ellen så i hvert fald ikke arver det. Men det er også lidt trælst stadig kun at have en diagnose (HMS), som kommunens sociallæge ikke vil anerkende. Så jeg håber lægen skriver i papirene at der er fin overensstemmelse med de objektive fund og de subjektive klager, det sagde han i hvert fald til mig.

Så nu er der to overlæger i reumatologi og to psykiatere der har skrevet det samme. Så den sociallæge må da snart blive overbevist! Det er da i hvert fald belyst fra begge sider.