Trines blog

I dag har lidt stået i geocachingens tegn, men vi startede faktisk allerede i går. Jeg havde fri og omkring klokken 13 kedede jeg mig og mailede Kåre om ikke vi skulle geocache. Så vi tog lige et par stykker i Mollerup Skov, vores “gamle” skov, fra da vi boede på Vejlby Toften. Og for en gangs skyld havde vi Siri og ikke Ellen med. Siri virkede som om hun var rigtig glad for at gense skoven.

Da jeg vågnede i morges lå der mail om at der var kommet fire nye caches i Randers! Så jeg fik ungen i tøjet, skovlet noget mad i hovedet af hende, smidt hende af i vuggestuen og så afsted! (Okay, det hele gik stille og roligt som det plejede, jeg regnede jo med at 2xg allerede havde fundet dem alle sammen.) Men den anden cache jeg kom til havde haft lidt koordinatproblemer, så jeg blev first finder. :)

Efter en lang dag i skolen (okay, den gik mest ud på TP og slik) kom vi hjem og var godt trætte. Så da vi var lige ved at falde i søvn klokken 17 foreslog jeg at vi tog et smut til Nordre Fælled og fandt de natcaches der ligger der.

Som sagt, så gjort. Og vi var ikke nået ret langt, før vi blev indhentet af csege og hr. teammatz og fulgtes med dem resten af vejen. Og heldigvis for det, for vi har ikke noget udstyr der kan projicere, så Nordre Fælled – Nat ved søen havde vi aldrig fundet uden deres hjælp.

Nu er Ellen blevet puttet og jeg er godt nok også træt. Så jeg vil putte mig ind under min skønne dyne!

I går kørte vi til Bjergby og spiste aftensmad. Og efter maden lod vi Amdi, Ellen og Siri hygge sig og kørte til Viborg for at prøve kræfter med Dødsrigets Hersker!

Det vil sige – jeg havde snydt lidt og snakket med Dødsrigets Herskerinde på forhånd, så jeg satte Kåre af og kørte direkte til Dødsriget. Det så rigtig godt ud da Dødsrigets Hersker kom med alle de fortabte sjæle.

Og så var det tid til geocaching! Jeg holdt med nød og næppe til de to første før jeg måtte kapitulere. Stine holdt lidt længere, men de sidste lod vi Kåre, Allan og Elin tage alene.

Eftersom de fortabte sjæle kom tilbage til Dødsriget var der kage og kaffe. Og hvilke kager! Mange havde medbragte kager og den ene var mere imponerende end den anden. Og godt smagte de også. Og jeg kan jo stolt sige, at min vandt en præmie for udseendet – men den smagte nu også rigtig godt.

Klokken 1.45 lå vi hjemme i vores seng og var godt trætte! Og da jeg vågnede klokken 11 var Kåre kørt til Bjergby for at lege miniteknikevent med sin mor og for at hente Ellen og Siri.

Sådan nogle geocachere er nu et mærkeligt folkefærd. Nogle får en god ide, skriver det på internettet og så dukker der 120 mennesker op og vader rundt i en mørk skov efter nogle plastikdimser. Men det er skidehyggeligt!

Så har jeg været til eksamen. Og er blevet haglet ned – bl.a. fordi vi ikke havde noget databehandling med i vores fremlæggelse. VI HAVDE IKKE NOGET DATABEHANDLING MED I VORES FREMLÆGGELSE FORDI SKOLEN IKKE HAVDE FÅET FORNYET DERES LICENS!

Derudover blev der stillet spørgsmål der overhovedet ikke havde nogen sammenhæng med det Henrik havde skrevet i økonomi – det var tydeligt at underviseren ikke havde forstået noget af det.

Under vejledningen havde underviseren dikteret vores indholdsfortegnelse med en SWOT som noget af det første. En SWOT er et opsamlingsværktøj, som bør komme sidst. Man da han er en underviser af den type der vil have sin vilje og ikke vil diskutere havde vi sat SWOT’en først. Og i dag fik vi så høvl for at have SWOT’en i starten.

Men hvad skal man gøre?

De andre grupper mente heller ikke at han havde sagt mange fornuftige ting – faktisk snakkede han ca. 90% af tiden og 80% af den tid var om irrelevante ting. Så der var ikke meget eksamination over det.

Jeg er bare SÅ glad for at jeg til sidst fik lov til at skifte ham ud som hovedopgavevejleder. Så han skal hverken vejlede eller eksaminere mig til min hovedopgave!

Men vi bestod da – med dagens laveste karakter: 4.

I dag var den store dag hvor Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro skulle indvies. Jeg var så heldig at have fået en invitation fordi jeg jo skal i praktik der i foråret. Og jeg må sige at jeg ikke glæder mig mindre nu!

Bertel Haarder holder åbningstalen.

Det er et rigtig flot hus med fantastiske muligheder – noget HELT andet end de fysik- og kemilokaler vi havde i folkeskolen og i gymnasiet. Der er mulighed for at lave avancerede forsøg i fysik, kemi og biologi, lære om programmering vha. LEGO MindStorms, lave miljøforsøg, lære om astronomi med ordentligt udstyr og så er der alt det jeg ikke nåede at se.

Jeg tror og håber at Naturvidenskabernes Hus kommer til at give en masse børn og unge lyst til at lære mere om naturvidenskab – rammerne er i hvert fald klar!

Laboratoriet.

I dag var Kåre taget til Århus med min pung i lommen. Ikke særligt praktisk, når jeg nu havde en aftale i Randers! Så jeg måtte parkere langt pokker i vold uden for midtbyen og gå ind – og mine led har det altså ikke helt fantastisk i tiden.

Men jeg gik ind i banken, smilede pænt og fik nogle penge selvom jeg ikke havde noget som helst identifikation.

I FøTeX betalte jeg så med en 100 kroneseddel og sagde høfligt: “Bare på beløbet, tak”.

Ekspedienten opdagede først hvad det var jeg havde gjort, da jeg selv rystede på hovedet og grinede af mig. Man er godt nok et vanedyr!

Så har vi været på campingtur – igen. Nu havde vi jo fundet ud af at mig og Kåre godt gad, så var det bare med at finde ud af hvad gøjen sagde til det. Og umiddelbart virkede hun meget godt tilfreds.

Vi tog ned syd for Silkeborg på Velling Koller Camping, og det var et godt valg. De to campingpladser var meget forskellige. På Bunken Camping blev vi modtaget af en kvinde der formentlig var tysker og som ikke anede hvor nærmeste indkøbsmulighed var henne. På Velling Koller blev vi hjerteligt modtaget og fik straks brochurer over de gode gåtursmuligheder i området i hånden.

Fællesfaciliteterne var sådan set i orden begge steder, men på Bunken var det meget råt og sterilt og på Velling Koller virkede det helt hjemligt. Fællesrummet på Bunken var bare et råt rum med borde og stole som man ser i en gammel kantine. På Velling Koller var der både spil, bøger og blade og møblerne var lidt en blandet landhandel med sofaer, sofabord, spiseborde osv.

Velling Koller er en lille campingplads med omkring 100 pladser, pladserne er ret små og afgrænsningen mellem dem er slet ikke opvokset endnu – men det kommer. Bunken er en kæmpeplads med MANGE pladser, pladserne er store og ret private.

Bunken har nogle kedelig standardlegepladser, som sikkert lever op til alle krav, men som ikke virker ret inspirerende. Velling Koller har masser af dyr, en hyggelig have og en sjov legeplads – men Ellen var ret sur over at hun ikke kunne få fødderne ind i babygyngen. :)

Om man foretrækker det ene eller det andet er jo en smagssag, men vi er i hvert fald glade for at have prøvet to meget forskellige muligheder.

Hvis du har lyst kan du læse mere om hvad vi lavede på Ellens blog, der er der også billeder.

Flot eftermiddagshimmel.

Vi startede efterårsferien med en tur i Randers Regnskov og jagt- og friluftsdag i skoven ved Fladbro. Søndag morgen kørte vi til Biersted og afleverede Ellen og Siri hos mine forældre og drog selv mod Skagen. Eller rettere mod Bunken Camping 15 kilometer syd for Skagen.

Birkesøen.

Målet var, ikke overraskende, at geocache. Bunken var valgt, fordi der er en ret stor koncentration af både almindelige caches og natcaches. Og så skulle vores 500 caches jubilæum fejres. :)

En stakkels natcacher havde ikke mere batteri på GPS'en.

Søndag aften fandt vi seks caches, men måtte desværre slutte med en DNF (Did Not Find). Mandag mente jeg at vores jubilæum skulle fejres med en speciel cache, så vi kørte mod Skagen. På vejen tog vi lige nummer 499 og så var det ellers HELT ud på spidsen af Grenen for at logge Two Oceans. På den måde fik vi vores første earth cache som nummer 500. Og oppe ved Grenen er der en lille kilde – bare sådan midt på en vej ud mod vandet. Ingen skilte eller noget. Den ville vi da aldrig have set, hvis ikke det havde været for geocaching. Men det er altså virkelig underligt at stoppe fingrene ned i noget der ligner fast sand og så er der bare slet ingen modstand.

Mig helt ude på spidsen.

Vi fandt lige nogle stykker mere på vejen tilbage til campingvognen – 16 for at være mere nøjagtig. En af dem var vores første letterbox. :) Efter aftensmaden stod det på natcaching igen. Denne gang fik vi selskab noget af vejen af et par andre geocachere. Det er altid rart at møde andre nørder. Vi nåede lige hjem til campingpladsen ingen bommen blev låst og så var vi altså også trætte! 26 caches fandt vi i løbet af dagen – det er 11 mere end vores hidtidge rekord.

Kåre tænker!

I dag har vi afleveret projektet – endeligt! Der er meget godt i det, men vi mangler lidt en rød tråd og vi bruger ikke vores markedsanalyse nok. Mit bud vil være 4, men man kan da håber på 7. Men taget eksaminator i betragtning ender vi sikkert på 02. I det mindste kommer der bare til at stå bestået på eksamenspapiret. Men det er afleveret og nu er der ferie!

Natstemning i regnskoven.

Efter aftensmaden blev vi enige om at det ville være hyggeligt at tage Randers Regnskov, så det gjorde vi. Men det kan I læse mere om på Ellens blog.

Et lille flyvepungegern.

Nu er vi godt trætte og i morgen skal vi have set lidt nærmere på en campingvogn vi har været så heldige at have lånt. Det bliver lidt spændende. :)

Jeg skriver projekt, projekt og atter projekt. Jeg er ved at være godt træt af det – jeg håber ikke det går ligesådan med min hovedopgave – så bliver det i hvert fald en lang sommer næste år! Men vi skal aflevere på fredag mellem 13 og 14, og så er det overstået!

Men den gode nyhed er at alle har skrevet min praktikkontrakt under, så nu er det godkendt af skolen og jeg glæder mig til at starte.

Klokken er kun 21, men jeg er ved at falde i søvn, så jeg smutter i seng og håber Ellen også sover længe i morgen. :)

Buketten fra i fredags er stadig flot.

I dag har vi været inde og se Bolette og Mads førstfødte: Oscar. En dejlig unge – men det er de jo alle sammen i den størrelse. Og jeg må indrømme at mine æggestokke både hopper og danser nu. Jeg er bare SÅ klar på en mere. Det er heller ikke ligefrem fordi Kåre holder mig tilbage. Men lægerne siger at jeg skal vente HELT til 20. marts næste år før min krop er klar til det. Og sådan som jeg har haft det på det sidste, så må jeg nok desværre også erkende at en graviditet ikke lyder så tiltalende. Det er bare svært når resultatet af gravidteten er så vidunderlig!

Men hvor er de dog skønne! (9 dage)