Trines blog

Nu har vi jo lige været seks dage i Goslar, der som bekendt ligger i Tyskland – sådan ca. 400 kilometer syd for grænsen ved den gamle grænse mellem øst og vest. Selvom det kun er 400 kilometer fra Danmark, så er der alligevel en del kulturforskelle som man oplever som turist. Hvis man bosætter sig i området, er jeg sikker på at man vil opdage endnu flere.

En af de første man opdager er lovmæssigt: Bilerne skal ikke køre med lys på om dagen. Det gør faktisk en meget stor forskel, når man som dansker er vant til at alle biler har lys på – man ser simpelthen ikke en bil uden lys.

Så er der maden: De steder vi har været, har der altid været salat til maden – men langt det meste er vendt i en eddikedressing. Jeg kan rigtig godt lide det, men der må være nogle der synes det er trælst. Pålægget er skåret meget, meget tyndt – jeg troede slet ikke man kunne skære ost så tyndt, men det gør nu ikke mig noget.

På vandrerhjemmet skulle man selv sætte sit brugte service ud i opvasken og tørre bordet af efter sig. Der var ingen problemer med tyskerne, men en russisk flok ignorerede totalt det med at man skulle tørre bordene af efter sig – gæt selv hvordan de så ud efter fire dage!

Vi boede sammen med en institution af en art – 10 drenge på 12-15 år der var afsted med to voksne. De voksne blev naturligvis tiltalt Herr. Schmidt og Frau. Irgendwas. Man siger også De til folk man ikke kender – uanset alder. En af de yngre drenge fra institutionen var meget nysgerrig, fordi mig og Ellen aldrig havde sko på på legepladsen. Jeg blev naturligvis tiltalt De. Men heldigvis er det nemt nok at huske, for det er jo det man lærer i folkeskolen. :)

Og så er der geocachingen! Man gemmer glad og gerne microer i skove, hvor der fint er plads til både smalls og regulars – i endnu højere udstrækning end i Danmark. Og byttetingene er af endnu ringere stand end i Danmark, altså der hvor der er bytteting. Jeg tror kun vi fandt en enkelt god cache – altså hvad størrelse og bytteting angår – vi fandt masser af gode caches.

Så er der logbøgerne. Selv i de store logbøger er der ingen der skriver mere end dato, navn og så klokkeslet. Der er ALTID plads til klokkeslet, selv i de helt små microer. Den dag Ellen sad med en skive porre til aftensmaden og sagde at hun ville skrive i logbogen gik det op for os, at vi havde fundet for mange microer. :)

Og så kan man tydeligt se at tyskerne generelt er dårligere til engelsk end danskerne. Når der endelig var engelsk tekst til cachen, så var det typisk maskinoversat – og så er det næsten bedre at prøve at deciphrere den tyske beskrivelse.

Jeg er sikker på at der var flere ting jeg tænkte på mens vi var dernede, men det har jeg åbenbart glemt. :)

Nu har jeg endelig fået skrevet blog fra vores ferie – den blev skrevet på Ellens blog, så I må se den der. :)

Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4
Dag 5
Dag 6
Dag 7

Jeg skal love for at sommeren er kommet nordpå – det er ALT for varmt! Dagens største aktive udfoldelse har været at tage billeder af et par blomster:

Ja, jeg er blevet gammel, kedelig og sat. I går da jeg kørte op for at hente Ellen, der havde været på ferie hos mormor, morfar og moster Ane hørte jeg P1 Debat om problemerne i plejesektoren. Debattørene var Martin Geertsen, tidligere kultur- og fritidsborgmester i København (V), og Lars Aslan Rasmussen, socialordfører for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus.

Der var snak om hvorvidt dem der er berettiget til hjælp også skal have at vide HVOR meget hjælp de er blevet tildelt. Det mener f.eks. socialdemokraterne på Christiansborg ikke.

Jeg var lige ved at køre galt, da Lars Aslan Rasmussen så udtaler, at han godt mener at man kan få at vide hvor meget hjælp man har ret til. Læs lige hele udtalelsen her (jeg har genlyttet flere gange som podcast for at være sikker på at have det rigtigt):

“Jeg synes det er fint at man har nogle rettigheder og dem er man oplyst om. Der hvor det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre, det anerkender jeg, det er når det er handicappede og psykisk syge, fordi de er ikke i stand til på samme måde som ældre mennesker at kontrollere om der nu har været den her hjælp.”

Spørg lige om jeg var rasende. En socialordfører – for socialdemokraterne – sidder og siger på landsdækkende radio at handicappede og psykisk syge ikke er i stand til at forstå at 10 minutter er 10 minutter og ikke 5 minutter! Så kan jeg sgu godt forstå at handicappede og psykisk syge har svært ved at få den hjælp de har brug for.

Men man oplever det jo gang på gang: Når man er handikappet og f.eks. sidder i kørestol, så bliver man behandlet som om man også er dum. Men jeg troede da at en socialordfører havde lidt mere forståelse for hvordan tingene hænger sammen!

I dag har jeg været på sygehuset for at snakke med en obstetriker på grund af stofskiftet. Det er ganske vist nogenlunde normal i øjeblikket, men min læge ville gerne lige have en obstetriker til at se på det i forbindelse med graviditeten.

Obstetrikeren var ikke det mindste bekymret – det var hun til gengæld da hun så min D-vitaminstatus. Jeg vidste det godt selv, så jeg er begyndt med ekstra D-vitamin, men hun mente at det skulle tjekkes lidt bedre, så nu skal jeg have taget blodprøver for det også.

Desuden skal jeg have taget TRAb-prøver nu og en gang senere. Hvis de er positive skal Ny have taget de samme blodprøver som Ellen fik og tjekkes af en børnelæge efter fødslen. (TRAb-antistoffer hos moderen kan give den nyfødte for højt stofskifte, da de passerer moderkagen.)

Hun havde læst journalen fra Ellens fødsel og det var bare ikke sådan noget hun gad høre om – og heller ikke den studerende der var med. Det havde jo været for let – og jeg skulle nok sørge for at komme i GOD tid denne gang. :)

Og så havde hun læst at jeg har blødt lidt her i starten. Så om vi ikke lige skulle tjekke – ultralydsapparatet stod der jo alligevel. Så nu har jeg for femte gang vinket til Ny. :)

Det er nu lidt trist at have haft sådan en god oplevelse og så er Kåre ikke engang hjemme og dele den med.

I dag tog vi til Fussingø for at geocache og til Fussing Sø for at bade. Den første cache fandt vi nemt – den var faktisk lidt svær at overse! Og så var den FYLDT med bamser.

Anden cache, i Gammelhaven, fandt vi til gengæld ikke – spørgsmålet er om den er væk, for vi fandt en blyant liggende i nærheden. ØV! Men det var hyggeligt at spise frokost i Gammelhaven. Desværre var vandet ren algesuppe, så vi kom ikke i vandet der.

Vi kørte ind til vestenden af søen, hvor der er en badebro. Men der var det også ren algesuppe – ØV – ingen badning til mig. Jeg savner altså Århus Bugt og Den Permanente!

Vi fik dog et tip af en dame vi mødte om et sted der er godt at bade i Fussing Sø – så næste gang tager vi vores cykler med…

For præcist tre år siden stod jeg om formiddagen pludselig med en lille strimmel papir med to streger på. Jeg var gravid! Jeg kørte, med tårer i øjnene, ind til Århus og Statsbiblioteket, hvor jeg bad receptionisten om at ringe op og bede Kåre komme ned til sin kone.

Kåre siger at han blev ret bekymret, for det var trods alt ikke normalt at jeg kørte fra Ulstrup til Århus uden at have sagt noget om det.

Så i øsende regnvejr gik vi en tur i Uniparken og jeg fik sagt til Kåre at jeg altså var gravid.

Jeg kan ikke lige huske hvad der mere skete den dag, men gravid var jeg – og nu har vi en skøn 2-årig. Lidt fantastisk.

Dagen efter kan jeg se at jeg har skrevet på bloggen, at der ikke er sket så meget i vores liv. :)

Tre år efter.

Tænkte i øvrigt at der måske var nogen der gerne ville se et billede af lille Ny:

Lille Ny

Siden jeg blev gravid har jeg tabt mig et par kilo og det føles som om det hele har flyttet sig om på maven. Men jeg kan alligevel ikke helt finde ud af om jeg ser mest fed ud eller mest gravid ud – og I behøver ikke svare. :)

Gravid eller fed?

Nu er jeg ved at være lidt træt af sygehuse – i går måtte vi en tur til Viborg med Ellen og i dag skulle jeg nakkefoldskannes.

Og der er i den grad liv i maven – den ligger godt nok ikke stille ret mange sekunder af gangen og både arme og ben virker. Der var vand i både mavesæk og blære, så det fungerer også. Men den ville ikke rigtig ligge sig, så nakkefolden og længden kunne måles.

Der var en med, der skulle lære at skanne, så hun fik også lov til at prøve og pludselig lå Ny rigtigt, så de fik hurtigt skiftet. Nakkefoldsmålingen og blodprøven viser en lav risiko og Ny er 6,5 cm lang. Det betyder at terminen er blevet rykket en dag, så nu er den 5. januar. Ikke at det betyder så meget, den kommer jo når den kommer. :)

Vi fik fire billeder med som tak for at hun måtte øve sig på mig – og selvfølgelig må hun da det – ellers lærer hun det jo ikke.

Jeg fik en ny tid til at snakke med en obstetriker på næste onsdag – så skal vi snakke om stofskifte. Som jeg vist har nævnt er min egen læge ikke så glad for det, så han vil gerne have dem med på sidelinjen. Så jeg skal have taget blodprøver i morgen eller på torsdag, så vi har nye tal.

(Og så kom vi vist til at finde en enkelt cache eller fire – men det blev jo lidt tradition da jeg ventede Ellen. :))