Trines blog

I dag er det onsdag og det betyder geocachingdag – eller i hvert fald at vi skal ud af huset, men som oftest er det også ensbetydende med geocaching. :)

Lørdag var der jo event i Viborg, så der er kommet en masse nye caches mod vest og i dag gik turen op til Sporet ved Nørreådalen.

Ellen synes det er spændende med alle de dyr man ser.

Et spor er en vandresti rundt på steder hvor offentligheden normalt ikke kommer, altså på private grunde, og sporene er lavet i samarbejde mellem lodsejerne og en del foreninger og råd der arbejder med natur og landbrug.

Det er en meget imponerende gåtursmulighed de fem lodsejere ved Nørreådalen har lavet. Ca. halvvejs er der sat bord og bænke op, så man kan nyde udsigten over en madpakke eller en kop kaffe. Et andet sted er der en egentlig hytte, hvor man kan sidde i tørvejr og sågar få varmen fra en gasovn. Hele vejen er der gode stier og hvor man går på græsmarker er der ligefrem slået, så det er nemt at gå der.

En lille pause må der til i ny og næ.

Og lodsejerne har da også været så flinke at lade nogle geocachere gemme nogle caches på turen rundt. Så vi fik en rigtig dejlig gåtur med seks caches i sækken.

Da vi nåede til hytten bredte der sig pludselig en ikke-så-behagelig-lugt. Shit (i ordets bogstaveligste forstand) – og bleerne lå i bilen! Nå ja, et enkelt papirlommetørklæde og en meget beskidt trøje blev taget i brug og så krydsede vi ellers fingre for at undgå uheld resten af vejen! Så må vi se om vi har lært noget af det…

Så er de to små ved at være trætte. :)

Jeg har siddet og kigget lidt på diverse onlinefora og derfor faldt jeg over ekvinde.dk. Men jeg undrer mig: Ikke et eneste sted på siden har jeg kunnet finde ud af hvem der står bag siden. Ingen mailadresse, ingen “rigtig” adresse – ikke engang et navn.

Og alligevel kræver siden både fuldt navn og adresse fra folk der ønsker at blive brugere.

For det første forstår jeg ikke hvorfor man ikke oplyser hvem man selv er og dernæst forstår jeg ikke hvad de vil med fuldt navn og adresse. Man kan jo bare skrive et eller andet og hvis det er fordi man skriver noget ulovligt, så kan de jo alligevel ikke gøre noget uden en dommerkendelse og har de sådan en kan de få skribentens ip.

Faktum er at jeg ikke har lyst til at deltage på et forum jeg ikke ved hvem der står bag og da slet ikke når de så kræver de oplysninger af mig, som de ikke selv vil oplyse.

Jeg forstår ikke konceptet natkjoler.

Ellen har lige fået en natkjole på for første gang og ganske som forventet, så sidder den og vulker oppe om livet på hende efter tre minutter. Og hvorfor så ikke bare tage en t-shirt og et par shorts på, hvis man fryser?

Det må da være ubehageligt, at have sådan en gang natkjole buflet sammen under en, når man skal sove. Nej, jeg forstår det ikke. Hvis det endelig er så koldt at en dyne ikke er nok, så giv mig en god, gammeldags flonnelspyjamas – med striber, tak!

Den sidste uge har Ellen være i vuggestue, mens Kåre og jeg har haft ferie. 5 ugers ferie væk fra vuggestuen var blevet for meget for Ellen, så hun fik en uge sammen med de andre midt i ferien.

Og så kunne forældrene geocache. I forhold til andre har vi så godt som ikke cachet, men det er da blevet til godt 30 caches i løbet af denne uge. Så “langt” østpå som Århus, og så “langt” vestpå som Viborg. Største oplevelse var nok da et råkid kom og stillede sig lige foran os og blev stående læææænge.

Ellen kigger efter far der logger Viborg Søndersø.

Ikke mindre end tre FFC’er er det også blevet til. En ved Åbro (næsten) på vej til fødselsdag i Hadsten. Vi fik også et FFC sidste gang vi skulle til fødselsdag i Hadsten. :) Et nede ved åen her i Ulstrup – det foregik i mageligt gangtempo med Ellen i klapvognen og mig hjemme i sengen. Det var om morgenen. :) Og så et i går til event.

I går var der nemlig event i Viborg. Soga havde arrangeret sammen med en masse andre og der var lagt omkring 150 caches ud syd og øst for Viborg, så der var masser at tage af. Vi nåede som sagt et enkelt FFC på Skvulp og det var vi ganske godt tilfredse med.

Det er hårdt at geocache.

Vi gik en rigtig dejlig tur nede ved Viborg Søndersø. Men klokken 13 kunne jeg simpelthen ikke holde til mere, så vi kørte hjem og spiste frokost. Vi nåede dog lige forbi forsamlingshuset, hvor Stine sad helt, helt alene.

I dag er næste event rundt om hjørnet så frigivet: Vi skal ud i en mørk, mørk skov til Halloween for at finde ud af hvem det er der går og bortfører uskyldige geocachere!

Mandag formiddag kørte vi nordpå for at tage et par dage i sommerhuset. Og kan du gætte hvad tiden blev brugt på? Jeps, geocaching.

Vi er ikke så meget til powercaching, så det blev ikke til mere end tre mandag, seks tirsdag og to onsdag.

Mandag fandt vi svigermors 30-års bryllupsdagscache der ligger lige ved sommerhuset og mandag aften gik vi efter TETRIS, en hyggelig lille mystery, hvor man skal slå rekorder i Tetris. Den har været løst længe, men den lå indtil for nyligt i Hobro. Nu er den flyttet nordpå og er blevet en terrain 4,5. Desværre kom vi en forkert vej til cachen, så den var ikke på mere end 2,5-3. Ellen var med i bærestolen og hun synes det var sjovt med skrænter og regnvejr. :)

Tirsdag var målet at finde Mysteriet om de 3 ringe. Til det formål afleverede vi hund og barn i Biersted og kørte lidt rundt i Jammerbugt Kommune. For at finde den, måtte vi også lige finde nogle andre caches og specielt synes vi at Aabybro Mejeri var en god cache. Den er nok lidt svær at finde i åbningstiden, men så er der til gengæld mulighed for at købe nogle rigtig gode is. :)

Aftensmaden spiste vi i Biersted og jeg tror både Ellen og bedsteforældrene havde hygget sig. Omend morfaren var lidt bekymret over at Ellen skulle sove middagslur ovenpå – sådan helt alene!

Onsdag kørte vi til Thisted for at besøge min mormor. Jeg tror nok hun blev meget glad for at se os – og ikke mindst Ellen. Men det er godt nok under alt kritik den måde de ældre bliver behandlet på på sådan et plejehjem. En times rengøring hver tredje uge. Det er bare ikke nok, specielt ikke når den ældre ikke kan gøre noget som helst selv og måske ikke er helt renlig længere. Der må simpelthen sættes flere ressourcer af til den slags – og gerne ved at fjerne skattestoppet eller lade de/vi rige betale mere i skat! Nå, sidespring.

På vejen hjem nåede vi også lige at finde en enkelt af de caches der udspringer af Mysteriet om de 3 ringe – resten må vi gemme til næste gang vi kommer på de kanter.

Men det var hyggeligt med sådan en lille miniferie i sommerhuset.

Nu var det galt med kameraet igen, så det afleverede vi i Gistrup, da vi alligevel kørte i sommerhuset i mandags. Så må vi se om vi får et nyt igen eller om de kan reparere det.

Heldigvis er der da lidt kamera i magicen, så der bliver taget et par billeder, men de er nu ikke helt lige så gode som med et ordentligt kamera. Og specielt ikke indendørs.

Ellen spiser lammekølle.

30 sekunder. Mere går der ikke fra mailen kommer til bilen er ude af indkørslen. :)

Der er kommet en ny cache næsten i Langå – 4,4 kilometer herfra i fugleflugtslinje. Og i dag var det altså Kåres tur, så nu går jeg spændt og venter på nyt. Men der er ikke så mange geocachere i Langå og Ulstrup, så der skulle være en chance. :)

Og så skal vi vist også være effektive, for vi skal nå at gå med hunden og i bad alle tre inden vi skal til fødselsdag i eftermiddag.

Vi klappede lige Siri på ryggen – og så kunne vi ellers starte fra en ende af:

Et par skovflåter.

Det er mit job at fjerne dem, for Kåre kan simpelthen ikke få fat på dem. Det er ellers bare at tage dem mellem tommel- og pegefinger og så hive dem af.

Når de så er blevet fjernet plejer jeg at hælde kogende vand over dem. Det sviner nemlig sådan når man maser dem. :)

Som lovet i går vil jeg lige fortælle om samtalen hos kommunen i går.

Min sagsbehandler var simpelthen så hjælpsom som man kunne ønske. Hun havde sat sig ind i sagen og havde forberedt sig – ikke noget der var en selvfølge i Århus Kommune.

På studiet skal jeg i praktik til vinter og erfaringerne fra den praktik må jo gerne kunne bruges til at vurdere om jeg er fleksjobsberettiget. Hun foreslog at jeg løbende snakker med kommunens jobkonsulenter, så alle erfaringer bliver skrevet ned. Og får jeg problemer med at finde en praktikplads eller får jeg brug for hjælpemider eller lignende, så må jeg endelig bare ringe, så hjælper de.

Og hvad fleksjob angår, så er der tre krav der skal være opfyldt:
– Lidelsen skal være kronisk og stationær.
– Alle revalideringsmuligheder skal være udtømte.
– Man skal ikke kunne arbejde på fuld tid.

Kommunens sociallæge har sagt at han/hun vurderer at min lidelse er kronisk og stationær uden yderligere behandlingsmuligheder og at alle revalideringsmuligheder er udtømte. Så nu skal vi bare konkludere at jeg ikke kan arbejde fuld tid og hvor meget jeg egentlig kan arbejde.

Hvis jeg er heldig er praktikken nok til at finde ud af hvor meget og i hvilke funktioner jeg kan arbejde – hvis ikke så skal jeg i arbejdsprøvning efter jeg er blevet færdig med studiet.

Men da jeg var helt sikker på at jeg skulle kæmpe for det hele, så var det en meget positiv tilbagemelding fra kommunen. I det hele taget så har Favrskov Kommunes Jobcenter været meget hjælpsomme og positive.

Håbet er at jeg kan blive fleksjobsgodkendt direkte efter studiet, men skal jeg have en enkelt arbejdsprøvning, så sker der heller ikke noget ved det. Man kan jo også vælge at se det som at man får noget mere erfaring og et større netværk – og det er jo ikke dårligt.

I dag har været en lang dag. Jeg skulle til møde på kommunen angående praktik og fleksjob (mere om det i en senere posting) og Kåre skulle med. Så heldigvis mente de godt de kunne have plads til en enkelt mere i nødpasningen i vuggestuen. Så Ellen har været i vuggestue/børnehave/SFO i dag og jeg ved ikke helt hvem der var gladest for det: Barnet, forældrene, pædagogerne eller de andre børn. Men de har i hvert fald hygget sig!

Kåre leger Tarzan.

Så vi kørte til Hadsten i god tid og nåede lige tre caches på vejen: Lilleåen #5, Tarzan og Mutte #45 – Lilleskoven. Efter mødet kørte vi ned i SuperBest og hentede lidt frokost og kørte ud til Tunnellen hvor vi fandt et bord og nogle bænke lige ved en lille sø. Jeg lavede dog alletiders glansnummer på vej op af en skrænt: Hænderne fyldte med mad, kamera, GPS og hvad man nu ellers lige har brug for og så skvattede jeg lige så lang jeg var ned af skrænten. Resultat: En forvreden fod, den højre naturligvis, det er jo den der er blevet opereret et par gange, en skulder der lige smuttede lidt af led, et forslået knæ og en ryghvirvel der forskubbede sig lidt. Godt man er hypermobil, så leddene er vant til lidt af hvert i den retning.

Ved Lilleåen.

Efter Tunnellen tog vi lige to drive-bys (Prinsesse Margrethe og Mutte #39 – Over Hadsten Kirke. Så med seks caches i rygsækken kunne vi vende hjem til Ulstrup og hente en glad Ellen i vuggestuen. Dejligt med sådan en tur.

Prinsesse Margrethes stævn.

Det første Ellen gjorde da vi kom hjem var at løbe om til hindbærbuskene for at se om ikke der var nogen der kunne spises. Der er lidt endnu, men det varer ikke længe før hun bliver skuffet.