8. marts

March 8th, 2010

Så er det 8. marts og dermed kvindernes internationale kampdag. Jeg plejer vist at rable lidt højt om mine holdninger, så det vil jeg også gøre i år. :)

I år vil jeg snakke om barsel og ligestilling. Der er jo nogle ganske grundlæggende ting, der gør at der aldrig kan blive tale om 100% ligestilling i forbindelse med barsel – mænd kan altså hverken føde eller amme, så der er mor altså bedst.

Nogle partier vil have indført bundet barsel til fædrene i ligestillingens navn. For faktum er jo at mødrene tager mere barsel end fædrene. Men i stedet for at binde barslen op på et køn, burde man se på HVORFOR mødre tager mere barsel end fædrene.

Som jeg ser det er der grundlæggende tre grunde:

Moderen kræver at få alt barslen. Det er jo noget parret må gøre op med bag hjemmets fire vægge, men efter min mening ikke noget lovgivningen skal blande sig i.

Faderen vil ikke tage barsel. Hvis det skyldes af faderen er en doven hund, så må de igen selv finde ud af det. Hvis det skyldes at det ikke er velset på faderens arbejdsplads, så må fagforeningen ind over og der må fra regeringens side arbejdes på en holdningsændring. (Her gør barselsfonden nok allerede en forskel.)

Familien har ikke råd til at faderen går på barsel. Se, her der der virkeligt et problem der skal gøres noget ved – og jeg tror det er den primære grund til at familier fravælger faderens barsel. For så længe der ikke er lige løn for lige arbejde, så kan en familie blive nødt til at fravælge faderens barsel til fordel for moderens fordi de simpelthen ikke har råd til at faderen går på barsel.

Det er her der virkelig skal sættes ind. Og i Danmark synes jeg det er her det er vigtigst at vi kæmper for ligestillingen mellem kønnene. Og så længe der ligefrem er uligehed i lovgivningen, så er der desværre lang vej endnu. Når der skal beregnes ATP-bidrag for en lønmodtager hvor man ikke kan regne timetallet ud regner man med en timeløn for mænd på 165,90 kroner for mænd og 149,82 kroner for kvinder. Det kan godt være at det er den gennemsnitlige timeløn for hhv. mænd og kvinder, men bør loven ikke tage udgangspunkt i at der er ligeløn og så bruge et vægtet gennemsnit?

Så vejen til mere mandlig barsel går altså efter min mening over ligeløn og ikke lovgivning om at så og så meget barsel er det kun manden der må tage. Lad familierne selv finde ud af det, men sørg for at det ikke er lønnen der afgør om valget.

Onsdagscaching

February 19th, 2010

Onsdag holdt vi kærestedag her i huset. Ellen blev afleveret i vuggestuen som sædvanligt og så kørte vi ellers mod Silkeborg for at finde alle jacobsedks mysteries. Vi manglede lige en enkelt detalje til Magical Mystery Tour, men ellers var de alle sammen løst.

Det var en rigtig hyggelig dag – bortset fra at vi nåede at finde koordinaterne til Magical Mystery Tour, men ikke kunne nå at finde den. Så det blev til 10 mysteries i alt. De sidste to blev fundet på under et kvarter, for der havde vi ret travlt for at nå hjem og hente Ellen inden 16.45. Hun blev hentet 16.32. :)

En enkelt gang havde vi dog brug for assistance: Bilen havde fået sat sig godt og grundigt fast i en gang sne! Heldigvis kom der en flink og rar mand forbi med en stor firhjulstrækker. Han trak os fri – samtidig med at han bakkede med en trailer. Og vi har lært at trækskruer ikke er ret holdbare når der bliver trukket lidt skævt. :)

Uheld

February 19th, 2010

Torsdag eftermiddag skulle mig og Ellen køre til Århus for at hente Kåre og så videre til Højbjerg for at besøge Tomas og Dina. Men da vi var kommet ud af Langå og var drejet mod Laurbjerg gik det hele galt. En bil pressede mig ud i rabatten, hvor der var rigtig meget sne. Og så gik det ellers som en anden billardball hen af vejen – først til den ene bande af sne og så til den anden. Da bilen endelig kom i hold var jeg godt chokeret og Ellen græd og sagde “ikke sjovt – ikke sjovt”. Det kunne jeg naturligvis kun give hende ret i.

Min ryg har det ikke for godt efter det, men bortset fra at Ellen snakker om det, så tror jeg hun er helt okay.

I morges da Kåre kom ud opdagede han at bilens bagrude var gået i tusinde stykker. Så vores tur i Randers Regnskov gik lidt i vasken og i stedet for måtte jeg have fat i forsikringsselskab, værksted og Falck. Falck kom og hentede både mig og bilen og kørte os ind til værkstedet. Når ruden pludselig falder fra hinanden i løbet af natten kunne det tyde på en karosseriskade og så havde jeg ikke ligefrem lyst til at skulle køre til Randers – og da slet ikke uden en bagrude i det møgvejr.

På værkstedet fik jeg en fin lille bil – med manuelt gear. Og mere end en gang på vejen hjem har jeg glemt at der altså er noget der hedder en kobling i de fleste danske biler. :)

Så må vi se hvad de siger til bilen i næste uge, når de får tid til at se på den. Men min ryg har det ikke ligefrem bedre af en tur i en meget dårligt affjedret Falck-bil med elendige sæder og så en tur i en bil, hvor sædet altså ikke kan indstilles så det passer til mig og uden fartpilot.

Syg og mysteries

February 14th, 2010

Tirsdag på vej hjem fra arbejde stod jeg i Netto og anede pludselig ikke hvad jeg skulle der. Da jeg kom hjem faldt jeg om fra min stol og så gik det ellers ned af bakke og det næste døgn var toilettet godt nok min allerbedste ven. Det er altså ikke så sjovt. Men jeg fik læst en del. Faktisk nåede jeg både Midnight Sun og Breaking Dawn (ca. 700 sider) på det døgns tid. Og udover at man smitter to døgn efter, så er man altså også noget udmattet.

I går skulle vi egentlig have besøgt Tomas og Dina i Århus, men da fastelavnsbollerne var bagt og bilen var pakket ville den skrammelkasse ikke starte! Så vi tilbragte dagen med at løse mysteries. Eller rettere: En enkelt gemmeleg.

I dag har vi været meget aktive – vi har været nede i Brugsen efter rugbrød og vi gik hele vejen over forbi plejehjemmet. Siri hader når Ellen skal gå selv – det går meeeegeeeet laaaangsooomt.

Nu vil jeg gå ind og se anden halvdel af HP-HBP – ikke at første halvdel var noget der ligner ret god.

Twilight af Stephany Meyers

February 8th, 2010

Jeg havde efterhånden hørt og læst så meget om Twilight-serien af Stephany Meyers, at jeg var nødt til at læse den. Jeg købte første bog, Twilight, og læste den på et par dage. Så gik der lidt tid før de næste to, New Moon og Eclipse, kom med posten og yderligere et godt stykke tid før jeg kom i gang med dem. Nu er de så blevet slugt på tre dage og det første jeg gjorde da jeg var færdig med Eclipse var at undersøge om der var nogle biblioteker i nærheden der havde den hjemme. Det var der ikke. Så ind i telefonen til Bog&Ide i Bruuns – der var den. En hurtig SMS til Kåre og så var den i Ulstrup en time efter!

Bøgerne er ren teenage-romantik-high school-vampyrer-varulve-pladder. Men de er altså ret gode og hun slutter altid et kapitel der hvor det er allermest spændende, så man simpelthen ikke KAN lægge den fra sig. Og det er jeg i forvejen ikke alt for god til.

Det der irriterer mig ved dem er at Stephany Meyers er ALT for amerikansk puritansk! Det kan simpelthen ikke blive til mere end et enkelt kys på kinden før man er gift.

Hvis man skrev historien om Bella (menneskelig pige), Edward (vampyrlig fyr) og Jacob (varulvelig fyr) om, så der var de ret gode under-bæltestedet-scener som f.eks. Jean M. Auel og Regine Deforges har, så ville det da være helt fantastisk.

Men hvis man vil have noget letlæst pladderromantik tilsat overnaturlig spænding, så er det ganske gode bøger – og som sagt så behøver man ikke bekymre sig om børnene, der er hverken bandeord, sex, alkohol eller stoffer i bøgerne – kun et par vampyrer der bliver flået i småstykker. Så amerikansk!

Dansk Folkeparti slår til igen

February 5th, 2010

Først ville de forbyde at man holder forældremøder udelukkende for kvinder. Mødet skulle forhindre mobning. Men heldigvis har Dansk Folkeparti en anden løsning på mobbeproblemet: Forbyd ungerne at tale noget som helst andet end dansk – hvis man taler andet end dansk i timerne eller i frikvarterene skal det give eftersidninger.

Jeg er ret overbevist om at DF ikke synes det er et problem at Peter råber “hey” efter Jens, men at det kun er et problem at Ahmed råber “wallah” efter Sadeem. Men når man ikke må diskrimere på etnisk oprindelse eller religion, så må man jo tage hvad man kan få.

Jeg er sikker på, at hvis man finder DF’s hemmelige nedskrevne partipolitik, så står der allerøverst: Hvis der er muslimer i din slægt indenfor de sidste 4 slægtsled, så skal du smides ud af Danmark.

En skole på Fyn har haft problemer med at en større gruppe elever har snakket arabisk indbyrdes, når der har være konflikter. Så den skole har indskrænket elevernes mulighed for at snakke internt på andre sprog end dansk. Men skolelederen siger, samstemmende med skoleledernes formand, at der ikke bør lovgives om sprog i folkeskolen.

Jeg forstår simpelthen ikke at nogen kan stemme på et parti, der er så gennemgående usympatisk – men det må jo være fordi folk enten selv er racister (eller hvad det egentlig hedder når det ikke er race, men religion) eller så dumme at de falder for DF’s populistiske politik og vælger at ignorere religionsaspektet. Hvordan kan man ellers i ramme alvor stemme på politikere der mener at muslimer generelt voldtager deres døtre, niecer og kusiner?

Der er nogle fanatiske muslimer som begår æresdrab og vil slå alle kristne ihjel. Der er også nogle fanatiske kristne, som begår æresdrab og vil slå alle muslimer ihjel. Der er også både muslimer og kristne der begår incest.

Men flertallet af muslimer og kristne i Danmark er “kulturreligiøse”. De holder fast ved nogle af deres religions traditioner, men dropper dem de nu ikke lige synes passer. F.eks. går mange kristne i kirke juleaften, ligesom muslimerne går i moskeen til Eid. For 100 år siden gik mange danske kvinder med tørklæde – det var ikke noget problem. Men nu er der mange muslimske kvinder der vælger at gå med tørklæde – og det er et STORT problem, for det er jo tvang, undertrykkende og medvirkende til at forhindre ligestilling. Nej, det vil være tvang at sige at de IKKE må gå med deres tørklæder. (Der er sikkert nogle få der er tvunget, men jeg tror det er meget få.)

Nå, jeg kan blive ved i timevis, men faktum er at jeg synes det er skræmmende at Dansk Folkeparti kan få så mange stemmer. Jeg synes lidt det minder om starten på nazisternes jødehad – hvem ved hvad det udvikler sig til, hvis Pia får magten?


DF vil forbyde arabisk i frikvarterene, Politiken, 5. februar 2010
Langballe: Islampåstande er sande, Politiken, 23. januar 2010
Pia K.: Vi har stadig et problem med muslimer, Politiken, 26. januar 2010

Statistikker

January 31st, 2010

Her er lige lidt geocachingstatistikker – det er nu lidt sjovt. Det er til gengæld ikke spor sjovt, at vi kun har fundet 3 caches i januar og 8 i december! Der er altså ikke noget at sige til at vi efterhånden har kraftige abstinenser…

title=The Traditional Cacher:  Bronze (250-374) | Silver (375-749) | Gold (750-1249) | Platinum (1250-2499) | Ruby (2500-3749) | Sapphire (3750-7499) | Emerald (7500-12499) | Diamond (12500+) ***T+K has found 429***
title=The Multi Cacher:  Bronze (35-51,5) | Silver (52,5-104) | Gold (105-174) | Platinum (175-349) | Ruby (350-524) | Sapphire (525-1049) | Emerald (1050-1749) | Diamond (1750+) ***T+K has found 68***
title=The Mysterious Cacher:  Bronze (35-51,5) | Silver (52,5-104) | Gold (105-174) | Platinum (175-349) | Ruby (350-524) | Sapphire (525-1049) | Emerald (1050-1749) | Diamond (1750+) ***T+K has found 65***
title=The Small Cacher:  Bronze (200-299) | Silver (300-599) | Gold (600-999) | Platinum (1000-1999) | Ruby (2000-2999) | Sapphire (3000-5999) | Emerald (6000-9999) | Diamond (10000+) ***T+K has found 209***
title=The Regular Cacher:  Bronze (150-224) | Silver (225-449) | Gold (450-749) | Platinum (750-1499) | Ruby (1500-2249) | Sapphire (2250-4499) | Emerald (4500-7499) | Diamond (7500+) ***T+K has found 177***

Badges generated by BadgeGen.

Og her er så et link til vores FindStatGen.

Lidt nyt

January 29th, 2010

Det er ved at være lang tid siden der er skrevet noget som helst her. Jeg har været syg med en ordentlig gang halsbetændelse og så er jeg jo startet i praktik, så der har ikke været så meget energi.

Halsbetændelsen er der nok ikke så meget at skrive om, men det har været spændende og hårdt at starte i praktik. Og så blev det jo ikke bedre af at jeg var der to dage, var syg tre, var der tre dage og nu har haft Ellen syg to dage. Så af de ti dage jeg har været i praktik har jeg rent fysisk været der fem dage og måtte gå lidt tidligt den ene dag på grund af smerter.

I praktikken skal jeg arbejde med kommunikationsstrategi, herunder hjemmesiden, pressekontakt, grafiske elementer og meget andet. Jeg har allerede skrevet den første pressemeddelelse og endda fået et billede i Midtjyllands Avis. (Vi havde nemlig besøg af miljøministeren anden dag jeg var der.)

Og jeg har fået alle tiders ide til min hovedopgave, men jeg vil lige drøfte den med min vejleder og direktøren for Naturvidenskabernes Hus før jeg fortæller om den her.

Syg

January 22nd, 2010

Jeg er syg. Ellen er syg. Jeg vender tilbage når vi bliver raske!

Hjælp Haitis børn!

January 19th, 2010

Jeg har lige set et billede fra Haiti, hvor en hjælpearbejder smider et barnelig over i en bunke med lig. Det er simpelthen så grusomt, at jeg nægter at se noget som helst mere fra Haiti.

Jeg kan ikke så godt tage til Haiti og give dem alle sammen mad og vand og trøst. Så i stedet for har jeg startet en indsamling gennem Røde Kors.

Hvis nogen skulle have lyst til at støtte, så kan de gøre det her:

drk

Og husk at alt mellem 500 og 14.500 kroner kan trækkes fra i skat – bare husk at oplyse dit CPR-nummer. Det er kun Røde Kors der har adgang til dit CPR-nummer og til nytår tæller de så sammen hvad du har givet gennem året og oplyser det til skattevæsenet. (Jeg ser det lidt som en måde at tvinge staten til at give mere i ulandsstøtte, men det var lige en politisk bemærkning.)

Hvis du betaler pr. SMS, så husk at en del af beløbet går til teleselskaberne: Teleselskaberne tager gebyr på nødhjælp.