Archive for the ‘Uncategorized’ Category

UPS!

Thursday, October 5th, 2006

Det er helt ufatteligt. I en skolegård i København omringer en gruppe unge en anden gruppe. En 13-årig beordrer en 17-årig ned på jorden på maven og stikker ham to gange i ryggen. En anden bliver stukket mellem fem og syv gange i låret og en tredje bliver snittet ved øret.

Hvor er vi henne, når børn har knive med i skole og overfalder hinanden? Skal vi til at have metaldetektorer i skolerne i Danmark? Hvor er forældrene henne?

Det er helt sikkert, at mine børn ikke skal vokse op i en storby. Hellere da, at de kører markræs på en gammel Puch Maxi end at de går med våben og stikker hinanden ned.

I forgårs var jeg ude for at købe et bundkort til mine forældres computer. Et lynnedslag havde krævet livet af det gamle og strømforsyningen. For ikke at stå i samme situation igen, der er trods alt lidt langt til Nordjylland, vil jeg købe en UPS til dem.

Så står man i Elgiganten, i computerafdelingen, og spøger om de har en UPS. Ekspedienten kigger lidt på en og spørger, med et lille smil på læben, om man ikke mener USB? “Nej”, svarer jeg, “jeg mener en UPS.” “Øhh, hvad er det?”, er det meget intelligente svar jeg får fra en ekspedient i computerafdelingen i Nordens største handelsfirma indenfor forbrugerelektronik og elektriske husholdningsapparater. Meget, meget imponerende. Og da specielt da situationen gentager sig med endnu en ekspedient. Sikken tiltro man så har til en fornuftig rådgivning!

Wednesday, October 4th, 2006

Der er bare ALT for meget pels på en newfoundlænder! Alt, alt for meget. Og så specielt når man har gigt i hænderne. Og når man så ikke har været for god til at pleje den pels. Stakkels Siri og stakkels mig.

Men jeg har fået en fin ny dims, en slags kam, men med knive i stedet for tænder. Den kan skære filterne op og tynde lidt ud i pelsen.

Så nu har jeg ondt i hånden og der er pels ud over hele stuen. Jeg tror snart jeg har nok til en hel trøje.

Wednesday, October 4th, 2006

For at se hvordan tingene ser ud er jeg nødt til at skrive et eller andet. Så:

“Et eller andet”.

1825 meter over havet

Sunday, July 9th, 2006

Saa er vi paa Planai som er et bjerg der ligger 1825 moh og her er naturligvis et chatroom!

Men her er smukt og alperoserne blomstrer. Men ingen enzian. Stakkels mig. :(

I morgen tager vi mod Danmark igen og vi skulle gerne vaere hjemme tirsdag eftermiddag.

Hav det godt.

Silberkarklamm og Salzburg

Friday, July 7th, 2006

Nu er vi halvvejs paa vores ferie i Östrig.

I gaar var vi i Salzburg og det er bare endnu en by. Desvärre var der ikke engang en masse flotte bygninger og der var fuld af turister.

Men i forgaars var vi en tur oppe i Silberkarklamm. Se, det var flot. Og haardt. Meget haardt. Men jeg klarede det.

Dog var der en ting der var meget spändende i Salzburg. Nemlig en juleäggebutik. Aldrig har jeg set saa mange äg og aldrig saa meget julepynt. Butik Triane er ingenting i forhold til. Alle juletingene paa Formland i august kunne have väret der!

Men det er altsaa sjovt, at de bruger äg til pynt. Men paa den anden side, saa har vi heller ikke set äg som pynt hernede, saa jeg ved ikke helt hvem der koeber det.

I gaar aftes var der Steirische Buffet til aftensmad. Jeg kom til at tage noget der lignede forloren hare, men som var lavet af lever. Og jeg er altsaa ikke til lever! Men sikke mange desserter!

I dag ved vi ikke helt hvad vi skal. Jeg har nemlig meget ondt.

Men vi finder sikkert paa noget.

Hav det godt hjemme i Danmark.

Saa er vi her

Tuesday, July 4th, 2006

Saa er vi her, i Ramsau am Dachstein.

Vi har lige spist vores tre-retters menu, og det er slet ikke saa ringe.

Jeg har gaaet i 5 timer i dag, saa jeg er traet. I morgen skal vi se en kloeft.

Der er VARMT og flot.

Hav det godt, hjemme i Danmark.

/Trine

Stakkels mig

Saturday, July 1st, 2006

Min dejlige, skønne hund er lige taget fra mig. Hun skal hjem til mine svigerforældre, mens vi er på ferie. Og jeg savner hende allerede. Hun har været væk i snart tre kvarter.

Men i morgen kører vi til Østrig. Jeg glæder mig. Nu skal jeg bare have pakket det sidste. Og fundet Kåres badebukser…

I går aftes nåede vi så ellers lige en forskrækkelse. Klokken 22 ville vi lige køre i fredagsbaren for at sige god sommer og den slags. En ung fyr var blevet “lidt” fuld og ville tage hjem. Efter et stykke tid kom der en og sagde at han lå bevidstløs ude på fortovet. Så det endte med at der blev bestilt en ambulance, men den kom aldrig. Da der blev ringet anden gang, sendte de en patruljevogn, som så valgte at ringe efter et salatfad, så han kunne sove den ud i detentionen.

Jeg troede egentlig kun at detentionen blev brugt til ballademagere, men jeg kan godt se det fornuftige i at han endte der. På sygehuset ville han jo optage en seng og der er rigelig mangel på den slags!

Så det endte med at blive sent inden vi kom hjem og kom i seng.

I aften klokken 20 er der chatFNUGs hjemmeside og det er mig der er FNUGs repræsentant. Og så skal jeg lige have pakket det sidste og så er det sydpå i morgen. Min mor mener at vi skal køre klokken 04.00, men jeg mener altså at det er MEGET for tidligt!

Gah, det er varmt!

Sunday, June 25th, 2006

Hvor er det dog varmt!

Jeg er ved at klippe hæk og buske. Alt foregår i slow motion og jeg tager en halv meter af gangen. Så kan jeg nemlig holde til det. Men det tager laaaang tid.

Og så at tænke på hvor slemt det bliver næste år. Der bliver der meget hæk at klippe. Der bor vi nemlig i et hus i Ulstrup. Et godt lille hus, tæt på skoven og på Gudenåen.

Men vi flytter f’ørst 1. april, så der er længe til.

Om en uge, så skulle vi gerne være nede i nærheden af Hildesheim. Vi har godt nok snakket om at skulle køre omkring Celle og spise frokost. I Tyskland og Østrig har de en fastfoodkæde, som hedder Nordsee. Det er fisk, fisk og atter fisk. Og det er billigt og lækkert. Sådan en ligger der i Celle og en by der ligefrem planter danske flag, kan vel ikke være den værste at besøge?

I løbet af søndag eftermiddag/aften, håber vi at finde en hyggelig campingplads, hvor vi kan slå vores telt op. Så har vi trangiaen med og så skal vi nok få noget at spise. Hvis vi er meget heldige finder vi også et freibad, så vi kan blive afkølede. Det ser nemlig ud til at blive en varm køretur. Heldigvis har de fleste tyske byer et freibad, så mon ikke det går?

Men nu må jeg hellere få lagt noget tøj sammen. Vi skal til Mickeys fødselsdag i aften, så jeg må også hellere stryge en skjorte til Kåre.

Bis bald. :)

Hvorfor kommer pakkeposten ikke?

Tuesday, June 20th, 2006


Hvorfor er det, at når man venter på pakkeposten, så kommer han ikke? Nu har jeg købt mig en iPaq og jeg kan se at den er kommet til Århus, så hvor bliver han dog af!

Jeg faldt i søvn klokken 4 i nat og klokken 10 kunne jeg ikke sove mere, for han ville jo ringe på døren når som helst. Og nu er klokken snart 11 og han er ikke kommet endnu. Argh!

Jeg er træt og ugidelige og Siri vil ud, men jeg vil ikke gå, for så risikerer jeg at han kommer mens vi er væk, og så kan jeg først få mit legetøj i morgen.

Og jeg skal til Randers i aften og jeg skal gerne nå at sove en masse inden.

Mit nye legetøj har GPS, så nu kan vi også finde til Østrig, når vi tager afsted om 11 dage. Ikke at det er så svært. Bare sydpå og så til venstre ved München.

Jeg glæder mig. Det bliver en god tur.

Dino opkaldt efter Hogwarts

Tuesday, May 30th, 2006

Dracorex Hogwartsia hedder den. Direkte oversat betyder det vist Dragekongen fra Hogwarts.

“Navngivelsen af Dracorex Hogwartsia er helt sikkert den mest uventede hæder jeg har fået siden jeg udgav den første Harry Potter-bog. Jeg er begejstret ved tanken om at Hogwarts har afsat dette lille fingeraftryk på dinosauernes facinerende verden.”

Så et stort tillykke til J.K. Rowling og god fornøjelse til palæontologerne, som skal finde ud af hvorfor den ikke var uddød for 66 millioner år siden. Frem til nu har der nemlig været enighed om, at dinosauere i samme familie som Dracorex Hogwartsia var uddøde på dette sene tidspunkt.