Blodbad i Ulstrup.
Sådan så det pludseligt ud i vores bryggers. Så er det bare at få fat på hund og barn og få undersøgt hvem der er gået hul på.
Denne gang var det barnets skyld at der var gået hul på hunden. Hun havde smidt et lille syltetøjsglas ned i bassinet ved vandstenen. Glasset var gået i stykker og da så Siri drikker af bassinet, har hun skåret hul på tungen. Og sådan en tunge bløder altså MEGET.
Der sker ikke meget – i torsdags var sidste undervisningsdag, så nu skal der skrives projekter og læses op.
Ellen har stjålet en hel banan fra køkkenbordet.
Ellen har haft første (næsten) hele uge i vuggestuen og det er gået så nemt. Hun er glad når hun kommer og skal lige lege færdig før hun vil med hjem, så det er som det skal være. Man kan godt mærke at hun får en masse indflydelse fra de ældre børn – hun er institutionens næstyngste barn, den yngste er en måned yngre end hende.
Hun er også begyndt at gå selv, når vi er på tur.
Så tirsdag startede hun med at drikke selv for første gang. Hun er begyndt at pege i bøger, for at få os til at sige lyde eller fortælle hvad hun peger på. I går sagde hun “mor” for første gang, jeg tror ikke hun ved hvad det helt betyder, men det varmer nu alligevel. :) I dag sad vi og kiggede på dyr i en bog og efter jeg havde peget på kaninens ører, hundens ører og Ellens ører vente hun sig rundt og stoppede en finger ind i mit øre. Og når hun ser et billede af en ged siger hun baaa. Så der sker meget i hendes verden.
Hyggelæsning på køkkengulvet.
Og så er jeg blevet syg! Typisk. Jeg hoster så lungerne er ved at blive revet i stykker – sådan føles det i hvert fald. I nat blev det for meget, så jeg ringede til lægevagten og fik noget hostedæmpende. Fra jeg stod op til jeg lå i min seng igen gik der kun en time, og der er altså 22 kilometer ind til apoteket, så det må siges at være hurtig ekspedition. Men det er da noget krasbørstigt noget jeg har fået – opium og alkohol. Om ikke andet, så kan det da slå en ud. :) Men jeg fik sovet lidt, det var dejligt. Nu håber jeg bare det går hurtigt over, for vi skal starte projekt med oplæg i morgen klokken 08.30.
Ellen er stadig ret syg, hun har sovet det meste af dagen, men den tid hun ikke har sovet har hun skreget. Så det har godt nok været hårdt at være Ellens forældre i dag. I morgen skal vi til bryllup, så der bliver det mor der får “fornøjelsen”.
Hun faldt bare i søvn.
Da Ellen var stået op omkring klokken 9 kom hun lige ind i sengen til mig for at putte og spise lidt. Hun faldt i søvn og sov videre et par timer.
En lille aftentur blev det til og der fik vi endelig lov at se husets nyeste beboere, nemlig det skovsspurvepar, der har bygget rede oppe på kvisten i gavlen. Når de flytter igen, så skal vi vist have stoppet hullet.
Hr. og fru Skovspurv.
Og nu vil jeg gå ud og få gjort et par bukser klar til Kåre. Mit forslag om et nudistbryllup faldt ikke helt i god jord, så vi må hellere tage noget tøj på. (Og jeg kan passe en kjole jeg ikke har brugt siden jeg havde den på til et bryllup i 2000!)
Sådan så det ud her i huset, da sirenerne blev afprøvet her klokken 12:
Snooooork.
Grynt. Hvæs. Klynk.
I mandags var Kåre ved lægen med Ellen. Hun havde feber og havde det ikke ret godt. Der var lidt betændelse i det ene øre, så hun fik besked på at tage noget panodil at sove på. I dag måtte jeg så afsted med hende, for selvom hun havde haft det rigtig godt i går formiddags vågnede hun efter middagsluren i vuggestuen med feber (39 grader) og inden jeg kom hjem med hende var den over 40. Normalt gider hun ikke sidde stille, men hun sad/lå bare op af mig og kiggede tomt ud i luften. Og selv efter endnu en lur på et par timer og en gang panodil var temperaturen stadigvæk over 40.
Nå, ned til lægen i dag og hun sad bare stille på mit skød og fandt sig i at få tjekket ører og hals og blive lyttet på lunger og hjerte. Og det ligner hende bestemt heller ikke. Så noget mere panodil, penicillin en uge og tjek om en måned. Panodil og penicillin bliver hun godt tilfreds med, hun synes simpelthen det smager godt. :)
Men det er godt nok hårdt for min krop at være alene med hende sådan en hel dag. Nu har jeg jo vænnet mig til at hun bliver passet noget af dagen og at Kåre er hjemme. Og 12 kilo sygt barn, der ikke selv hjælper til, er altså ret tungt. Men hun bliver forhåbentlig snart frisk igen.
Vi var ved at lægge lidt fliser i køkkenhaven, da Kåre synes vi skulle tænde et lille, sygt bål. Det kunne vi da godt, men man kan da ikke have et bål der ikke bliver udnyttet, så det blev brugt til madlavning.
Opskrift: To hele kyllingelår smides i en gryde sammen med en liter vand med en teskefuld salt og tre-fire blade løvstikke og gryden hænges/sættes over bålet. Det står og hygger sig en times tid, måske halvanden, altså sådan småsimrende. Og husk nu at bål ikke behøver at være bavneblus for at kunne bruges til madlavning. Så tilsættes en stor porre, vi gravede den sidste fra sidste år op til formålet, ordnes og skæres i ca. 5 cm lange stykker, otte cherrytomater, jeg brugte fire røde og fire gule, to deciliter ris og lidt peber. Det koger med en tyve minutters tid og så er der aftensmad. Ikke noget kulinarisk mesterværk, men det smagte godt.
Det smagte bedre end det ser ud.
Problemet med bålmad er lidt, at man typisk kun kan have en gryde over ilden af gangen og jeg har endda kun en gryde, så det sætter sine begrænsninger. Men man kan jo have en rist nedenunder, så man kan stege noget af maden samtidig. Fordelen er at det er nemt at passe maden, samtidig med at man prøver at lægge fliser. I dag var det yderligere besværliggjort af at Ellen har været bundhysterisk, ulykkelig, pyldret, opmærksomhedskrævende etc. Det skyldes nok en blanding af feber og så en hård dag i går med start i vuggestue, kort middagslur og bryllup bagefter. Men nu er hun smidt i seng, så må vi se om hun er frisk i morgen.
Nogen blev gift.
Den startede sådan set godt nok, en stille og rolig hyggelig morgen. Så skulle Ellen og jeg ud af døren og ned til Mette. Ellen i bilen, Siri i bryggerset – men hvor er bilnøglen? Ikke på dens plads i hvert fald. En opringning til Kåre afslørede at den lå i en lomme på Statsbiblioteket i Århus. Ikke ret praktisk!
God morgen.
Nå, jeg overvejede forskellige muligheder. Den eneste bilforhandler i byen havde allerede lejet hans to udlejningsbiler ud, så det var ikke en mulighed. Men det er Ellens sidste dag hos Mette, så jeg synes altså det var ret vigtigt at hun kom afsted. Jeg prøvede at pumpe min cykel – men der var ingen pumpe der passede. Så ville jeg bare trække Ellen og cyklen ned til Brugsen, for at pumpe den der. Men jeg kunne ikke finde ud af at få sat cykelstolen på min cykel. Klokken 10 besluttede jeg mig for at gå. Det er en godt fire kilometer gåtur – og der er ikke engang en cache i enden!
Men Ellen var glad og Mette havde købt en gave til Ellen i anledningen af at det var sidste dag i dag.
Og så lod jeg klapvognen stå og gik hjemad langs Pramdragerstien. Jeg var lige inde i Brugsen efter noget frokost og da jeg kom hjem var der en anden nøgle der manglede. Husnøglen ligger i klapvognen ude i Gudenåparken. Fucking great!
Pramdragerstien.
Nå, jeg satte mig ned og surmulede lidt og glædte mig over at biblioteket i det mindste åbner klokken 14. Men, tænkte jeg, der ligger jo nogle bøger i vindueskarmen i soveværelset. Måske kan jeg få fat i dem. Så har jeg da i det mindste noget at læse. Jeg stod lidt og kiggede på tyverisikringsmekanismen i vinduet og nu kan jeg så konstatere, at sådan nogle tyverisikringer INTET er bevendt. Så for fremtiden står vinduerne ikke på klem her i huset, hvis jeg kan åbne dem, så kan alle.
Nu håber jeg bare at resten af dagen går lidt bedre.
Sandaler i vandstenen.
Ellen vågnede 6.15 i morges og synes det var et fint tidspunkt at stå op på. Og siden jeg hentede hende hos Mette har hun bare været, ja, hvad skal man kalde det, en møgunge. Hysterisk, opmærksomhedskrævende, grænseafprøvende og ude på ballade. Og Kåre er til møde i Refind. Typisk.
Hun har blandt andet
Så nu må Kåre godt snart komme hjem og tage over lidt…
Ellen i brun sovs.
I dag var det dagen hvor de økologiske køer skulle på græs. Og det har Økologisk Landsforening lavet til noget af et event. Så vi drog nordpå til Ny Lundgård ved Hammershøj, for at hilse på køerne.
Der var godt nok mange andre der havde fået samme ide – der var fyldt med mennesker over det hele. Ellen blev godt nok noget paf af alle de indtryk.
Nysgerrig ko.
Men køerne blev glade, da de blev lukket ud. Meget glade. Man kan så undre sig over at de vælger at holde køerne inde gennem en måned med så dejligt vejr, for at nogle nysgerrige mennesker kan få lov til at se køerne løbe ud. Det var da rarere for køerne at få lov til at være ude så meget som muligt.
Glade køer.
Og så har jeg det ikke ret godt med at se helt små kalve være taget fra moderen. Så længe kalven har en narresut, så må den faktisk tages fra moderen allerede et døgn efter fødslen. Men jeg er ikke god nok til selv at handle efter alle de idealer jeg egentlig synes man burde have, og det er der mange andre der heller ikke er, så jeg synes at man i EU skulle sørge for at lovgive sig fra sprøjtegifte, medicinoverforbrug, lange transporter, tidlig fjernelse af unger og den slags. Så hermed en opfordring til at stemme til Europaparlamentsvalget 7. juni!
Et solsortepar har bygget rede oppe under vores tag. Jeg troede ellers typisk det var de små spurve der gjorde det, men det mente disse solsorte altså ikke.
I dag var der så et af æggene der var blevet smidt ud af reden, så det lå lige så fint nede på fliserne. Det har sikkert ikke været befrugtet. Kåre har revet mos op, så det må være faldet ned på mosset og så være trillet videre ned på fliserne.
Solsorteæg.
Ellen synes at det var noget meget spændende noget, sådan et solsorteæg, og det endte naturligvis på den eneste måde det kunne ende:
Solsorteæg efter Ellen har haft fat i det.
Jeg forklarede hende lidt om befrugtning af æg og hvordan solsorten smider de æg ud der alligevel ikke er befrugtede, men jeg tror ikke hun forstod så meget. :) Næste år – måske…
Nyheder fra Politiken