Archive for the ‘Ellen’ Category

Sengevaner

Tuesday, November 4th, 2008

I fredags skulle Ellen flytte fra vuggen i soveværelset ind på sit eget værelse. Vi havde forventet lidt problemer, men ikke det mindste. Første nat var sikkert bare held, tænkte vi, men nu har hun sovet for sig selv fire nætter uden bøvl. Så vi satser på at det bare holder.

God seng

God seng

Jeg er simpelthen så glad for den seng. Den har en helt perfekt højde til at tage hende op og lægge hende ned. Og så kan jeg lege med hende uden at skulle på gulvet. Måske lidt upraktisk sådan at blande legested og sovested, men det virker.

Julegaver

Tuesday, November 4th, 2008

Vi har forbløffende få billeder af mig og Ellen sammen, men I går var kameraet lige i nærheden og Kåre tog dette billede af os. Jeg synes selv vi ser ret nuttede ud!

Mor og Ellen

Mor og Ellen

Nu har jeg fået overstået julegaverne til mor, til far, til moster Ane og til onkel Anders. Så mangler vi kun Kåres familie. Men Kåre går jo på barsel til december, så det antager jeg at han selv har/får styr på. :) På et eller andet tidspunkt kan det da også være at vi får styr på hvor vi egentlig skal holde jul henne. Det står lidt mellem faster Kamilla eller Thisted Plejehjem hos Oldemor.

Et par billeder

Sunday, November 2nd, 2008

Det er sent, jeg gider ikke skrive. Så her er billeder fra de sidste dage:

Glad i bad

Glad i bad

Hygge på gulvet

Hygge på gulvet

Verdens skønneste hund

Verdens skønneste hund

Verdens skønneste hund med verdens længste tunge

Verdens skønneste hund med verdens længste tunge

Ellen på fars mave

Ellen på fars mave

Solnedgang fra Maiken´s second - Novice # 18

Solnedgang fra Maiken´s second - Novice # 18

Dagens caches:

Ellen i sengen

Thursday, October 30th, 2008
Nyvågnet og glad

Nyvågnet og glad

Jeg er meget, meget glad for Ellens nye seng. Jeg skal lige have købt noget stof, så jeg kan gøre den bare en lille smule hyggelig.

Ellen sidder selv op i sengen

Ellen sidder selv op i sengen

Ellen kan sætte sig op selv nu. Det opdagede jeg i går hvor hun havde ligget på et tæppe og leget med Markus og Lenette. Pludselig sad hun op – og der var ingen der havde flyttet hende. Og i aften jeg kom ind på hendes værelse til hende, sad hun pænt op i sengen og ventede på mig. Så det var lige det rigtige tidspunkt at få en ny seng på!

Siri på tæppet - Ellen på gulvet

Siri på tæppet - Ellen på gulvet

Ny seng

Tuesday, October 28th, 2008

Så fik vi en rigtig god seng til Ellen. Jeg har været i Viborg efter den i dag – og bakket med en trailer!

Så mangler vi bare et par stærke mænd

Så mangler vi bare et par stærke mænd

Køn er den ikke, men den virker! Det er godt vi har Hans i byen, ellers havde vi aldrig fået den ind. Den er både tung og stor.

Lukket

Lukket

Bunden og madrassen fra den “gamle” tremmeseng passer perfekt i den, men vi overvejer om man måske kan male den lidt mere spændende.

Åben

Åben

HURRA!

Tuesday, October 28th, 2008

Når Ellen engang vågner, skal vi en tur til Viborg efter en børneseng fra et hospital. Jeg skal nok vende tilbage med billeder!

Ellens venner

Sunday, October 26th, 2008

Mødregruppen har været på besøg i dag. Og nu begynder ungerne at opdage hinanden. Ellen er en rigtig bølle. Hun snupper de andres ting. Hun tog endda Frederikkes sut og stoppede den i munden!

Ellen og vennerne

Ellen og vennerne

Siri var godt sur, for hun måtte ikke lege med. Hun skulle bare ligge i den anden ende af huset sammen med Kåre. Det passede ikke damen!

Ellen har taget Ann Kathrines frø

Ellen har taget Ann Kathrines frø

Fødselsdag

Sunday, October 26th, 2008
Svigermor med de to nyeste børnebørn

Svigermor med de to nyeste børnebørn

I går var vi til svigermors fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og hun blev glad for sin gave: En eTrex. :) Så kan hun også komme ud og få noget frisk luft og motion.

Farfar og Ellen

Farfar og Ellen

Efter frokosten skulle de gamle lige sove lidt og så benyttede vi andre os af muligheden for at geocache lidt. Vi fandt en børnevenlig cache i nærheden – ved Stubbergård Sø. Det er et virkelig flot område, som man bør besøge engang. Kåre og Niels gik hjem sammen med Ellen og Ann Kathrine, der begge to var faldet i søvn.

Toke og Asbjørn med deres første cache

Toke og Asbjørn med deres første cache

Om Ellen

Tuesday, October 21st, 2008

Det er vist ved at være et par dage siden jeg sidst viste et billede af afkommet, og da jeg ved at der er nogen der følger lidt med i hende, så må jeg hellere komme med en opdatering.

Det er godt at gnaske på en gulerod

Det er godt at gnaske på en gulerod

Hun blev 7 måneder i går og hun er stadig dejlig – som regel… Hun har fået de to tænder i undermunden og de to ved siden af fortændernde i overmunden, men heldigvis er hun ikke begyndt at bide i mine brystvorter endnu! Hun åbner selv munden, når vi viser hende tandbørsten.

Bare Ellen - klædt ud som dreng

Bare Ellen - klædt ud som dreng

Hun får grød en gang om dagen og rigtig mad til aftensmaden sammen med os. Og indtil videre har hun spist alt med største velbehag. Altså lige bortset fra de dag hun har fået serveret morgenmad. Det passer hende ikke – om morgenen vil man have mælk, så kan resten vente til man er vågnet ordentlig. Kåre har endnu ikke prøvet at give hende kaffe. :)

Gæt en ret - nudler med champignon, peberfrugt, løg og kylling

Gæt en ret - nudler med champignon, peberfrugt, løg og kylling

Hun sidder godt og sikkert op og kan krabbe sig frem på numsen. Hun er lige begyndt at tage et enkelt kravl i ny og næ, men ikke noget fast endnu. Men hun kan sagtens komme rundt alligevel. Man tror man lægger hende på tæppet og straks ligger hun inde under et bord.

Lige vågnet

Lige vågnet

Hun vejer godt 10 kilo, så hun er en velvoksen baby, eller hvad det nu er hun er nu. Om natten sover hun, undtagen når hun spiser. Men hun falder i søvn med det samme hun er færdig med at spise, så det er ikke så slemt. Så indtil videre har vi haft to gange en halv times oppetid om natten. Det er da til at leve med.

Alt i alt en ret dejlig unge.

Flere Ellenbilleder

Thursday, October 16th, 2008

Jeg synes snart ikke der er andet end billeder af Ellen i denne blog. Men mon ikke også der er nogen der er meget godt tilfreds med det?

Siri lå der først

Siri lå der først

I dag har jeg fået købt årets første julegave. Lige pludseligt i nat slog det mig hvad far skulle have. Og fædre er som bekendt ikke verdens nemmeste at finde på gaver til, så jeg har været ude at købe den i dag. 1 down, 15 to go!

Og så må jeg hellere få opdateret julegavehjemmesiden jeg har lavet til mig selv. På den side har jeg samlet alt hvad vi har givet i julegave og alt hvad jeg har fået i julegave. Så kan jeg huske det fra år til år og se det når jeg pludseligt står i en butik og skal tjekke om det ikke også var det de fik sidste år. Og til eventuelle familiemedlemmer der skulle få lyst til at se siden: Glem det, siderne er naturligvis passwordbeskyttede. :)

Den lille hærger

Den lille hærger

Når et barn ligger alene i sengen sammen med en udgave af Familie-Journalen, så kan sådan et blad altså hurtigt blive til mange små stykker. Men hun hygger sig. Meget! Og om lidt skal vi ud og bage boller til aftensmaden. Vi fik noget ruskumsnusk med linser i går og nu skal resten blandes sammen med en dåse tomater og serveres med nybagt brød. Så er der aftensmad endnu engang.