Archive for the ‘Ellen’ Category

Vampyrtænder

Tuesday, November 25th, 2008

9. oktober fik Ellen sin 3. og 4. tand. Ikke fortænder, som man skulle tro, men hjørnetænderne i overmunden. Så der er lidt vampyr over hende. I går fik hun så de to fortænder i overmunden.

Men det er altså svært at tage billeder af tænder!

Nærbillede af vampyren Ellen.

Nærbillede.

Hvis jeg skulle sove sådan, så ville jeg altså vågne med gevaldigt ondt i mindst et ben. Men sådan falder Ellen tit i søvn. Når hun så sover godt, så flytter jeg hende, så hun ligger lidt mere konventionelt. Kedelige mor!

Sovende Ellen.

Sovende Ellen.

Kåre og Ellen rydder op

Tuesday, November 25th, 2008
Oprydning - eller?

Oprydning - eller?

Ebeltoft Zoo

Sunday, November 23rd, 2008

I dag holdt Ebeltoft Zoo julemarked og vi blev lokket af løftet om gratis adgang. Og da vejret jo har været særdeles fantastisk pakkede vi klapvogn og barn og kørte østpå.

Meget nysgerrig rød varilemur.

Meget nysgerrig rød varilemur.

Bison og mufloner.

Bison og mufloner.

Der var en mulliard mennesker og da der samtidig var sne og frost var det lidt et kaos med parkeringen. Folk kunne ikke få bilerne op af de små bakker og der var ikke helt så mange pladser som der var biler. Men vi fik da parkeret og gik ind i parken.

Vildhunde.

Vildhunde.

Hvide ulve.

Hvide ulve.

Ved cafeen var der sort af mennesker, så i stedet for at sætte os med madpakken gik vi en tur ud forbi bisonerne og vildhundene. Vi gik forbi et af abehusene, hvor en røde varilemur fik noget at se på. Vi kiggede på den, men den kom straks springende og kiggede længe og nysgerrigt på Ellen. Hun var åbenbart meget spændende, vi andre blev ikke værdiget et blik. Vi blev enige om at der sikkert stadig var sort af mennesker i cafeen, så vi gik ud mod bjørnene og ulvene. Her spiste vi vores madpakke mens Ellen sov. De sorte bjørne legede lidt og den ene ulv badede. Vi så også en enkelt præriehund og et stinkdyr, men jeg tror ikke der var mange andre der lagde mærke til dem.

Klatrebjørn.

Klatrebjørn.

Legende bjørne. Der er samme problem med dem som med Siri, man kan ikke rigtig se dem fordi de er sorte.

Legende bjørne. Der er samme problem med dem som med Siri, man kan ikke rigtig se dem fordi de er sorte.

Efter det stående taffel gik vi ned til cafeen for at give Ellen lidt at spise. Der var totalt overfyldt, men vi fandt da to pladser ved et bord hos et udenlandsk ægtepar. Ellen havde alt for travlt med at se på mennesker til at spise, så det var ikke meget hun fik.

Wannabe gribbe.

Wannabe gribbe.

Kalkun, der er glad for at den ikke bor i USA.

Kalkun, der er glad for at den ikke bor i USA.

Vi gik ud forbi kamelerne – de var ved særdeles godt huld – og hen forbi abestalden. Og her var vi mere end almindeligt heldige, for dyrepasseren kom for at fodre i det samme – og inviterede os med ind! Så vi fik lov til at gå rundt i stalden og hilse på kapuchieneraberne fra Skt. Hans og de små dødningehovedaber. Det er dejligt at se hvordan kapuchieneraberne har fået det rigtig meget bedre. Normalt er de ude om dagen, men nu hvor voldgravene er frosset til er de nødt til at blive inde i stalden, ellers smutter de jo bare over isen.

Kat, der synes der er lidt for mange børn i parken i dag.

Kat, der synes der er lidt for mange børn i parken i dag.

Venlig kamel, der er glad for at der er laaang tid til næste sæson.

Venlig kamel, der er glad for at der er laaang tid til næste sæson.

Vi gik rundt omkring lamaer, klappede et æsel, så på geparderne og en bongo, der udstillede sig for kameraet. Egentlig ville vi have haft gløgg og æbleskiver inden vi kørte hjem, men der var stadig lang kø, så vi kørte glade tilbage til Ulstrup.

Bongo.

Bongo.

Man kan godt sådan lige pludselig blive sulten.

Man kan godt sådan lige pludselig blive sulten.

Træt og glad Ellen.

Træt og glad Ellen.

Skovtur

Friday, November 21st, 2008

Vejret indbød simpelthen til en skovtur, så ungen i klapvognen og snor på hunden og så afsted!

Siri og Ellen i skoven

Siri og Ellen i skoven

Og nu er den første sne kommet til Ulstrup, så Siri går rundt i haven med store, hvide pletter på ryggen. Snart kommer Kåre hjem, og så tror jeg måske lige det bliver til en lille skovtur mere. Men nu må jeg hellere redde en stak bøger fra en hærgende Ellen.

En trist pige

Wednesday, November 19th, 2008

Vi var til babyrytmik i formiddags. Cirka midtvejs skal vi danse ude på gulvet, men det kan jeg simpelthen ikke holde til. En ting er at løfte de dersens 11 kilo kortvarigt, men at danse med hende på armen i fem minutter – det er da helt umuligt. Så jeg satte hende ned på gulvet, mens jeg selv lagde mig ned og hvilede ryggen.

Så var det jeg kom til at se på hende:

En trist pige

En trist pige

“Alle de andre danser og leger og jeg skal bare sidde her. Dumme mor.”

Logisk set så ved jeg godt at Ellen ikke føler sig udenfor endnu, så det er jo nok moderen der er en trist pige. Men jeg blev godt nok ked af at se hende sådan. Og hvad så når hun på et tidspunkt faktisk opfatter at hun er udenfor og at hendes mor ikke kan det som andre mødre kan?

Første pasning

Tuesday, November 18th, 2008

Så er Ellen blevet passet for første gang – altså sådan i længere tid. Mor har været hernede for at vi skulle kunne tage til reumatolog i god ro og orden uden Ellen. Og jeg er helt sikker på at både mor og Ellen har hygget sig med det – også selvom det endte blodigt.

Hygge i kravlegården - før blodet

Hygge i kravlegården - før blodet

I går aftes hyggede vi os med norske klejner som mor havde haft med. Ellen kan åbenbart godt lide norske klejner, så jeg ved ikke helt om mor vil dele med hende næste gang. :)

Ellens første norske klejne

Ellens første norske klejne

I dag stod vi så op klokken alt-for-tidligt og kørte mod Århus 0645. Alle andre i huset sov sødeligt videre. Vi var hos reumatologen, men mere om det i en anden posting. Da vi kom hjem var Ellen ved at få noget at spise og mor sad med en lettere blodig vaskeklud. Ellen havde hakket munden ned i kanten af kravlegården og åbenbart slået hul et eller andet sted. Mor kunne ikke få lov til at se hvor, men det var stoppet med at bløde og Ellen var glad igen.

Besøgende sommerfugl

Besøgende sommerfugl

Så spiste vi frokost og mor kørte hjem til butikken. I eftermiddag har jeg sove lidt og læst erhvervsret (konkurrenceret), for jeg var kommet lidt bagefter i sidste uge i Biersted. Ellen, Kåre og Siri har også taget en ordentlig skraber i løbet af eftermiddagen, så jeg ved egentlig ikke hvorfor vi er trætte.

En tur til Biersted

Saturday, November 15th, 2008

Kåre har været på kursus i Tåstrup tirsdag-fredag, så jeg pakkede barn og hund i bilen og kørte til Biersted.

Morfar og Ellen

Morfar og Ellen

Der er så småt ved at komme lidt juletravlhed i butikken, så jeg fik da lavet lidt. Og mor fik skiftet nogle bleer. :)

Mormor og Ellen

Mormor og Ellen

Onsdag aften fik vi andesteg! Det er altså ikke at foragte, omend oksesteg, frikadeller og røde bøffer heller ikke er ringe. Ellen spiste også det hele med største velbehag. Men det gør hun nu med alt.

Glad i bad

Glad i bad

Når man nu lige har fyldt en ble godt og grundigt og bagefter hopper glad og længe i sin høje stol, så ender man under en bruser! Det er ufatteligt så beskidt et barn kan blive. Men det var sjovt at være i bad med mormor. Det er nu også noget nemmere nu hun kan sidde selv.

Skumfidus

Skumfidus

Der er 11 sekunders forskel på de to billeder. Ellen sidder på fars skød og sutter på en stor skumfidus. Og den får hun naturligvis stoppet ind i munden. Ellen sidder glad og sutter videre – men far bliver mere og mere rød i hovedet og ser lettere panisk ud. Og onde mig, jeg tager et billede før jeg går over og fisker skumfidusen ud af Ellens mund. Far bliver glad og Ellen synes jeg er ond – det var jo hendes skumfidus. Siri blev også glad, hun fik skumfidusen.

Rodet og møgbeskidt

Rodet og møgbeskidt

Og så er jeg lige kommet i tanke om at jeg skal aflevere et helt eksamenssæt i logistik i morgen. Herligt!

Træt og syg

Monday, November 10th, 2008

Når man er træt og småsyg, så er det rart med en stor, dejlig bamse til at passe på en:

Ellen og Siri

Ellen og Siri

Hun har godt nok været noget pjevset og pyldret i dag, den lille Ellen. Jeg tror hun har reddet sig en god gang forkølelse. Så jeg håber at hun er frisk i morgen. Specielt fordi Kåre tager til Tåstrup resten af ugen. Vældig timet: Første gang ungen er syg, så stikker manden af!

Sure baby

Friday, November 7th, 2008
Sur baby

Sur baby

Det er så sjældent at Ellen er sur og utilfreds, så jeg var simpelthen nødt til at dokumentere at det rent faktisk sker i ny og næ.

Aftentur

Tuesday, November 4th, 2008
Ellen bag tremmer

Luk mig uuuuuuuud!

Kåre kom tidligere hjem i dag, fordi jeg sagde at vi ville en tur i skoven. Det ville han ikke gå glip af. Så vi hentede ham ved toget og kørte ud til Kjællinghøl.

Nærbillede af hest

Se lige dum ud for en femmer

På vej ned mod vikingehuset går der en masse shetlandsponyer, og dem måtte vi da lige snakke lidt med. De er så søde og nysgerrige. Siri kan bare ikke helt forstå, at de ikke vil lege med hende.

Rester af en fugl

Død ?

Nede ved teltpladsen hang der rester af en eller anden fugle i en busk. Hvad det var og hvordan den er havnet der kan man kun gisne om.

Ellen i klapvognen

Ellen kan godt lide skovture

På vejen hjem kørte vi omkring Bjerringbro og fik handlet. Nu skal jeg have pakket alle mors julegaver ind og lagt noget tøj sammen. Og så bliver det spændende at se i løbet af natten hvordan det går i USA. Men der er vist ikke nogen der kan være i tvivl om hvem jeg ville stemme på!