Trines blog

I dag har jeg været til babyrytmik med Ellen for første gang. Ellen synes det var rigtig skægt. Vi sang, legede, dansede og spillede på instrumenter. Og når man godt kan lide musik og bevægelse, så må de også være dejligt.

Efter tre kvarter kunne man godt mærke på alle ungerne, at de havde fået fyldt posen godt op med indtryk. Så da vi kom hjem fik Ellen en ren ble, en hyggelig gang mad og så ind i seng. Hun lå en lille halv time og pludrede før hun gik ud som et lys.

Alfred siger pænt goddag og farvel til alle børnene. Ellen synes Alfred er sød.

Men min krop hadede det. At skulle sidde på gulvet eller stå op og danse med godt ni kilo på armen er altså bare for hårdt. Der var flere ting jeg ikke kunne holde til. Men til december begynder Kåre at komme med, så må han klare alle de hårde ting og vi må deles om de andre. Jeg tror nu også han glæder sig. :)

Jeg må indrømme at jeg er lidt bekymret for hvordan det kommer til at gå. Altså med min dumme krop og de ting den ikke kan. For jeg synes simpelthen det er synd, at det skal gå ud over Ellen. Det er godt hun har en far, der kan og vil lege det med hende, som jeg ikke kan. Men jeg er misundelig. Jeg ville ønske jeg kunne kaste rundt med hende og få hende til at grine lige så højt og hjerteligt som Kåre kan.

Men jeg må jo bare finde alternativer. Jeg fik hende da i hvert fald til at skrige af grin ved at “tabe” hende på hovedet ned fra en stol i dag. :)

På forhånd undskyld, hvis jeg træder nogen over tæerne med denne posting.

Hvornår lærer folk det? De får en mail/sms om at der er en farlig, farlig virus i omløb og opfordrer folk til straks at sende mailen videre til alle deres venner og bekendte. MAILEN ER VIRUSSEN! I øjeblikket er det noget med et postkort fra Hallmark, men de er set i mange andre varianter.

En person sender mailen til 20 andre. De sender den hver især til 20 af deres venner og bekendte, som også sender den videre til 20 personer. Nu har 8020 mennersker brugt et halvt minut på at læse mailen. Det svarer til en mands fuldtidsarbejde i to uger!

Så når du får sådan en mail, SLET DEN. Lad være med at sende den videre. Spar både dig selv og en masse andre for det tidsspilde.

Og står der i sådan en mail, at du skal slette en fil på din computer, så lad endelig være. Det er formentlig en vigtig fil computeren ikke virker uden. Og lad generelt være med at åbne noget du ikke ved hvad er. Ring hellere til afsenderen og spørg, hvis du er i tvivl.

Så blev det mandag. Jeg gider ikke mandage ret meget. Man skulle egentlig ikke tro det gjorde den store forskel, når jeg nu alligevel går hjemme hele tiden. Men det gør det faktisk. Specielt nu hvor min ryg er så dum. Det er simpelthen frygtelig ikke at kunne gøre alt det man har lyst til. Bare det at tage Ellen op kræver at jeg tager mig sammen. Det er ikke spor sjovt. Så er det meget bedre i weekenderne, hvor Kåre er hjemme. Så kan jeg bare bede ham om at samle hende op til mig. Men nu er mandagen ovre og så er der kun fire dage til weekenden. :)

20 minutter efter jeg havde lagt hende til at sove middagslur.

Men vi skal nå en masse i denne uge. I morgen kommer sundhedsplejersken. Det er spændende hvad hun siger til vores klump af en unge. Torsdag skal vi til babysvømning for første gang. Det glæder jeg mig til. Og fredag er der mødregruppe. Det er nu meget skægt at se alle de børn sammen.

Fem af de seks børn i mødregruppen. Vores er klumpen i midten, der er ved at spise naboen. :)

For nu at vende tilbage til ryggen, så har min fysioterapeut en mistanke om at jeg kunne have en bestemt bindevævssygdom. Så han synes jeg skal snakke med min læge om det og evt. få en henvisning til Center for Sjældne Handicap på Skejby. Nu har jeg en tid hos lægen på næste tirsdag, så må vi se hvad han siger til det. Hvis fyssen har ret, så kan det fint forklare alle mine ledproblemer. Det kunne jo være interessant – og ganske rart at få en mere diagnoset diagnose end HMS – HyperMobilitetsSyndrom. Men nu må vi se.

De er lidt søde, er de ikke?

Og nu er det vist ved at være tid til aftentur med de to piger. Utroligt at Ellen ikke er træt. Hun vågnede klokken 9 i morges og jeg lokkede hende til at sove et kvarter i eftermiddags. That’s it. Men sådan er hun vist bare.

En solsikke er spiret frem i vores indkørsel. Ganske imponerende, for den vokser på fiberdug og Kåre kom til at knække den, da den var lille. Men den er ligeglad og har vokset sig stor og flot.

Når man nu ligger nyt gulv i et bryggers, og samtidig laver plads til vaskemaskine og sådan noget, bør man så ikke ligge gulvet, så det hælder mod afløbet?

Jo, det skulle man tro, ikke? Men det gjorde de tidligere ejere af huset her ikke! Så da vandslangen til vaskemaskinen gik lidt løs, lå der pludseligt 10 liter vand ud over det hele. Naturligvis i den modsatte ende af bryggerset end afløbet, det er klart. 10 liter vand er altså ret meget, skulle jeg hilse at sige. Faktisk så meget, at Siri kiggede ind af døren og vendte om, hun gad ikke have våde poter.

Så nu bliver der ikke vasket tøj i det lille hjem, før den slange er blevet skiftet.