Dette indl\u00e6g har v\u00e6ret meget l\u00e6nge undervejs og jeg har spekuleret meget og l\u00e6nge over hvorvidt det overhovedet skulle skrives. Men det tror jeg alts\u00e5 at det skal – s\u00e5 here goes:<\/p>\n
Jeg lider af angst – socialangst – jeg er simpelthen bange for andre mennesker.<\/p>\n
Faktisk vil jeg mene at det er et langt st\u00f8rre handicap end min gigt. Selvom gigten er usynlig, s\u00e5 er den mere h\u00e5ndgribelig p\u00e5 en eller anden m\u00e5de – og selvom den selvf\u00f8lgelig betyder noget for min (og familiens) dagligdag, s\u00e5 betyder angsten faktisk mere.<\/p>\n
Angsten g\u00f8r at hver gang jeg skal v\u00e6re socialt sammen med andre mennesker, s\u00e5 bliver jeg fysisk syg – kvalme, hjertebanken, ondt i maven, svedige h\u00e6nder – alts\u00e5 lidt ligesom n\u00e5r man skal til eksamen og er godt, gammeldags nerv\u00f8s. Og hvis jeg s\u00e5 bek\u00e6mper de initielle angstsymptomer og faktisk tager afsted, s\u00e5 er jeg hele tiden bange for at jeg skal blive mere d\u00e5rlig – specielt er jeg bange for at jeg kommer til at skulle kaste op.<\/p>\n
Jeg er panisk angst for at kaste op. Bare der er en af ungerne i vuggestuen der siger at de har ondt i maven, s\u00e5 har jeg det d\u00e5rligt resten af dagen. I l\u00f8rdags spiste jeg s\u00e5 godt som ingenting, fordi Ellen havde kastet op om morgenen – heller ikke selvom hun havde det fint.<\/p>\n
Det er simpelthen andre folks bed\u00f8mmelse af mig jeg er bange for. Jeg er hele tiden bange for at g\u00f8re noget dumt eller sige noget forkert – at forn\u00e6rme folk eller s\u00e5re dem. Jeg bekymrer mig alt for meget om hvad folk t\u00e6nker om mig – jeg har faktisk s\u00e5 godt som ingen selvtillid – f\u00f8ler mig dum og mindrev\u00e6rdig.<\/p>\n
Jeg kan sagtens g\u00e5 ned i Brugsen og handle eller p\u00e5 biblioteket eller s\u00e5dan noget, men hvis der kommer nogen og snakker med mig, s\u00e5dan socialt, s\u00e5 begynder jeg straks at f\u00e5 angstsymptomer. Det er alts\u00e5 det at interagere socialt med mennesker der giver problemerne – og det er faktisk uanset hvem det er – selv mine egne for\u00e6ldre kan give problemerne. Den eneste voksne der ikke giver symptomer er K\u00e5re – heldigvis, ellers havde det nok v\u00e6ret lidt sv\u00e6rt at v\u00e6re gift. :)<\/p>\n
Bare det at telefonen ringer er faktisk nok – en ting er hvis det er fra kommunen eller l\u00e6gen, der skal give en besked – men t\u00e6nk nu hvis det er nogen der vil snakke – alts\u00e5 s\u00e5dan personligt!<\/p>\n
Det g\u00f8r desv\u00e6rre at vi meget yderst sj\u00e6ldent ser nogle af vores venner – bare tanken om at skulle k\u00f8re til \u00c5rhus (eller Aarhus, som det jo hedder nu) og v\u00e6re sammen med nogen er nok til at g\u00f8re mig d\u00e5rligt tilpas. N\u00e6sten endnu v\u00e6rre er tanken om at folk kommer her! Og det er jo bestemt ikke fordi jeg ikke kan lide folk eller ikke har lyst til at v\u00e6re sammen med dem – for det har jeg bestemt – jeg bliver bare syg af det. Det er s\u00e5 frustrerende! Og det er jo ogs\u00e5 synd for K\u00e5re – for han vil ogs\u00e5 gerne se nogle mennesker. Og det er heller ikke godt i forhold til Ellens og Karens udvikling!<\/p>\n
Jeg har ikke altid haft det s\u00e5dan – det startede i sommeren 2002. En teori er at det er udl\u00f8st af de enorme m\u00e6ngde Propranolol\/betablokker jeg fik i forbindelse med min stofskiftesygdom – kendte bivirkninger er i hvert fald angst og paniklidelser. Men det kan ogs\u00e5 bare v\u00e6re en udvikling af de depressioner jeg har haft, der startede i vinteren 98\/99 – alts\u00e5 i forbindelse med de f\u00f8rste eksamener p\u00e5 uni. (N\u00e5r man har g\u00e5et gennem alt med begge h\u00e6nder p\u00e5 ryggen, s\u00e5 er det alts\u00e5 lidt deprimerende pludselig at dumpe alting!)<\/p>\n
Jeg har v\u00e6ret fors\u00f8gt behandlet med SSRI-pr\u00e6parater\/lykkepiller – det virkede ogs\u00e5 fint p\u00e5 depressionen f\u00f8rste gang, men har ikke haft nogen
\npositiv effekt p\u00e5 angsten. Jeg g\u00e5r til b\u00e5de psykolog og psykiater, men indtil videre ogs\u00e5 uden effekt.<\/p>\n
Kan man ikke bare tage sig sammen? – er der m\u00e5ske nogen der t\u00e6nker. Jo, nogle f\u00e5 gange kan jeg godt og det g\u00e5r som regel ogs\u00e5 godt. Men det kr\u00e6ver en masse overskud og energi og mod at g\u00e5 op mod at hele ens krop i utvetydige vendinger fort\u00e6ller en at der er fare p\u00e5 f\u00e6rde og at man skal flygte – for det er det der sker! S\u00e5 man skal simpelthen k\u00e6mpe mod \u00e5rtusinders overlevelsesinstinkter – og det er alts\u00e5 ikke nemt.<\/p>\n
Specielt er jeg lige nu ked af at ingen af vores venner har set Karen. Vi har ikke inviteret og de har ikke spurgt. Jeg er slet ikke sur p\u00e5 nogen over det, for det er udelukkende min egen skyld – jeg har k\u00f8rt os l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ud p\u00e5 et sidespor og det er jeg rigtig ked af.<\/p>\n
Jeg ville \u00f8nske jeg vidste hvad jeg kunne g\u00f8re ved det – for jeg savner folk – men jeg har slet ikke modet og overskuddet til at g\u00f8re noget ved det. Og jeg kan godt forst\u00e5 at folk efterh\u00e5nden har opgivet – for n\u00e5r man f\u00e5r et nej tak, hver gang man inviterer eller foresl\u00e5r noget, s\u00e5 opgiver man til sidst.<\/p>\n
Og lige nu sidder jeg s\u00e5 og bliver bange, for t\u00e6nk nu hvis der er nogen der l\u00e6ser det her, der finder p\u00e5 at ringe! <\/p>\n
Angst er ikke nemt at leve med – hverken for den der har det eller for familie og venner. Jeg h\u00e5ber med tiden at jeg bliver bedre til det, for det er et stort problem for mig – og for alle andre omkring mig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Dette indl\u00e6g har v\u00e6ret meget l\u00e6nge undervejs og jeg har spekuleret meget og l\u00e6nge over hvorvidt det overhovedet skulle skrives. Men det tror jeg alts\u00e5 at det skal – s\u00e5 here goes: Jeg lider af angst – socialangst – jeg er simpelthen bange for andre mennesker. Faktisk vil jeg mene at det er et langt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[26],"tags":[],"class_list":["post-1966","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sygdom"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1966","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1966"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1966\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1967,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1966\/revisions\/1967"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1966"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1966"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1966"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}