K\u00e5res morfar d\u00f8de sidste sommer og han efterlod sig en handicapscooter. Den arvede jeg her i for\u00e5ret – jeg er heldigvis den eneste i familien der kunne finde anvendelse for s\u00e5dan en. <\/p>\n
Jeg har ikke brugt den f\u00f8r, men nu hvor jeg helst ikke skal bev\u00e6ge mig alt for meget er den faktisk ret praktisk. Men kors, hvor man f\u00f8ler sig gammel og handicappet n\u00e5r man sidder p\u00e5 s\u00e5dan en!<\/p>\n
Men det er bedre at f\u00e5 et skud p\u00e5 v\u00e6rdigheden og s\u00e5 kunne komme lidt ud end at sidde inde – mennesket er alts\u00e5 ikke lavet til at v\u00e6re indend\u00f8rs!<\/p>\n
I dag hentede jeg K\u00e5re og Ellen ved hallen efter de havde v\u00e6ret til gymnastik. Det fangede Ellen MEGET hurtigt, s\u00e5 hun stod straks mellem benene p\u00e5 mig og s\u00e5 kunne vi ellers trille hjemad igen. <\/p>\n\n\t\t