F\u00f8rst en advarsel: Dette indl\u00e6g kommer til at indeholde grafiske beskrivelser af noget som nogen m\u00e5ske ikke har lyst til at h\u00f8re om. S\u00e5 er I advaret.<\/p>\n
Tirsdag havde jeg lidt ondt i underlivet og lidt blod p\u00e5 toiletpapiret. S\u00e5 jeg ringede til l\u00e6gen og fik en tid. Han mente det var en bl\u00e6rebet\u00e6ndelse og jeg tog hjem igen, s\u00e5 ville de dyrke pr\u00f8ven til onsdag.<\/p>\n
Det n\u00e5ede jeg s\u00e5 ikke lige at h\u00f8re, for onsdag morgen stod Ellen op omkring 8.30 og kom ind til mig som hun plejer. Jeg stod op og tog trusser og bukser p\u00e5 – og bl\u00f8dte straks gennem det hele. Ikke det man har lyst til i uge 25+0!<\/p>\n
F\u00f8rst pr\u00f8vede jeg at ringe til l\u00e6gen – samtidig med at jeg fik smurt en franskbr\u00f8dsmad til Ellen. Da jeg ikke kunne komme igennem der fik jeg fundet nummeret til f\u00f8degangen. Jordemoderen spurgte straks hvor jeg boede og sendte en ambulance. <\/p>\n
Samtidig stod jeg og skulle finde nogen der kunne tage Ellen, som nu sad foran sin computer i natt\u00f8j, natble og med en franskbr\u00f8dsmad i h\u00e5nden. Der var bare ikke nogen der var hjemme!<\/p>\n
Jeg havde fundet noget t\u00f8j til Ellen og min vandrerjournal, da ambulancen kom efter under 15 minutter og jeg blev straks beordret ned at ligge og fik vippet hovedet nedad. Men hvad s\u00e5 med Ellen? Det endte med at den ene ambulancemand gik ind og hentede hende og s\u00e5 m\u00e5tte vi k\u00f8re forbi vuggestuen og bogstaveligt talt smide hende af. For det skulle g\u00e5 hurtigt! Men i det samme kom n\u00e6st-naboen hjem og hun tog Ellen. Heldigvis er Ellen en st\u00e6rk lille pige, s\u00e5 hun tog det i stiv arm. S\u00e5 Ellen kom med hjem og fik noget t\u00f8j p\u00e5 og der blev endda smurt en madpakke og hun kom i vuggestuen. Stor tak!<\/p>\n
I ambulancen n\u00e5ede de lige at ligge et venflon og s\u00e5 var det ellers med bl\u00e5 blink og h\u00f8j hastighed til Randers. Som sagt kom Ellen ind til mig 8.30 og vi var p\u00e5 stuen i Randers 9.15. Det gik alts\u00e5 st\u00e6rkt. Jeg fik m\u00e5lt blodtryk og puls i ambulancen – det kan ikke overraske nogen at pulsen l\u00e5 omkring 84, vel? Blodtrykket var en anelse h\u00f8jt, men slet ikke noget alarmerende. Der havde lige v\u00e6ret lidt iltmangel i starten, men det havde hurtigt rettet sig.<\/p>\n
Ambulancemanden var rigtig god – da jeg spurgte til ambulancefolks skadesrate ved at st\u00e5 op i en k\u00f8rende ambulance forstod han godt at jeg bare skulle afledes, s\u00e5 det gjorde han. Jeg fik et par lidt for kraftige veer i ambulancen – det er IKKE sjovt, men samtidig var der masser af liv i maven. <\/p>\n
Da vi kom ind stod der to l\u00e6ger, to jordem\u00f8dre og en sygeplejerske klar p\u00e5 en f\u00f8destue der var gjort klar til et alt for tidligt f\u00f8dt barn. (Bare ved at skrive det her sidder jeg og tuder.) Det var S\u00c5 skr\u00e6mmende. <\/p>\n
Men da de fik hevet bukserne af mig og tjekket var bl\u00f8dningen n\u00e6sten stoppet – veerne var ogs\u00e5 blevet mindre. Jeg blev skannet og alt s\u00e5 normalt ud. Barnet havde det fint. De pr\u00f8vede at k\u00f8re en CTG, men det gik ikke s\u00e5 godt, for den bette ville BARE ikke ligge stille. Kontraktioner var m\u00e6rkbare, men ikke alarmerende. Jordemoderen var rigtig god – hun var der helt sikkert for mig. Uterus var bl\u00f8d og afslappet og s\u00e5 lang at de ikke kunne m\u00e5le l\u00e6ngden og der var ingen tegn p\u00e5 irritation. Livmoderen var slet ikke irritabel, som den ville have v\u00e6ret hvis der havde v\u00e6ret f.eks. moderkagel\u00f8sning. <\/p>\n
Endnu en urinpr\u00f8ve viste ingen tegn p\u00e5 infektion og efter et opkald til vores egen l\u00e6ge fandt vi ud af at der ikke havde v\u00e6ret noget i dyrkningen.<\/p>\n
Nu var K\u00e5re ogs\u00e5 n\u00e5et til Randers fra \u00c5rhus – det g\u00e5r ikke s\u00e5 hurtigt n\u00e5r der er busser der skal passes sammen.<\/p>\n
Og s\u00e5 for at g\u00f8re det hele HELT perfekt, s\u00e5 fik jeg da lige et nyrestensanfald mens jeg l\u00e5 der! Heldigvis er hj\u00e6lpen n\u00e6r p\u00e5 et hospital, s\u00e5 jordemoderen kom med en gang Petidin. Og s\u00e5 ved jeg godt hvad jeg laver de n\u00e6ste par timer: Sover og ryster. :) Men det var s\u00e5men nok godt nok lige at f\u00e5 slappet lidt af. Nu var der kun ganske lidt bl\u00f8dning og kontraktionerne var faldet lidt til ro. <\/p>\n
K\u00e5re k\u00f8rte hjem for at hente Ellen og de kom p\u00e5 bes\u00f8g om aftenen. Jeg kom til at st\u00e5 ud af sengen og blev straks beordret tilbage! Og det var nok klogt nok, for der kom en ny bl\u00f8dning af det – slet, slet ikke s\u00e5 kraftig om morgenen, men nok til at jeg gik i seng igen.<\/p>\n
Det var lidt h\u00e5rdt, da Ellen som det sidste sagde: Mor, vi kommer og henter dig i morgen! P\u00e5 det tidspunkt anede jeg jo ikke om jeg overhovedet kom hjem igen de n\u00e6ste par m\u00e5neder!<\/p>\n
I l\u00f8bet af natten aftog kontraktionerne til almindelige svage plukkeveer og bortset fra en lille smule brunligt (gammelt blod) udfl\u00e5d torsdag morgen var der heller ingen bl\u00f8dninger. Og Ny havde hygget sig i l\u00f8bet af natten, s\u00e5 jeg var ikke i tvivl om at der var liv.<\/p>\n
En l\u00e6ge unders\u00f8gte mig og alt var som det skulle v\u00e6re: Livmoderen var bl\u00f8d, uirritabel og ikke spor \u00f8m. Men s\u00e5 kom n\u00e6ste chok! Efter en snak med bagvagten var de blevet enige om at jeg skulle have Celeston – lungemodner, s\u00e5 barnet ville v\u00e6re mere klar hvis det nu skulle g\u00e5 galt. Og s\u00e5 tudede jeg! (Og det g\u00f8r jeg igen nu.) Det kunne jeg bare slet ikke magte. K\u00e5re var godt nok hjemme, men han fik bare besked p\u00e5 at komme med det samme – det kunne jeg alts\u00e5 ikke klare alene. Det gjorde bare pludselig risikoen meget mere n\u00e6rv\u00e6rende. <\/p>\n
S\u00e5 pludselig sad vi og snakkede n\u00f8dd\u00e5b og navne – det var alts\u00e5 ikke spor sjovt!<\/p>\n
Men jeg fik 12mg Celeston og besked p\u00e5 at jeg skulle ned og gennemskannes n\u00e5r der kom en tid. Og to timer er vist relativt hurtigt! Jeg fik ogs\u00e5 skannet livmoderhalsen, som var 32 mm lang og slet ikke var begyndt at \u00e5bne sig det mindste. Det var godt.<\/p>\n
Skanningen viste at alt var som det skulle v\u00e6re – et lidt lille barn p\u00e5 675 gram (25+1). Navlestrengen fungerede normalt, moderkagen s\u00e5 helt normalt ud, men den lille ville ikke ligge l\u00e6nge nok til at f\u00e5 en pr\u00e6cis m\u00e5ling af blodgennemstr\u00f8mningen i de store kar i hjernen. Der var masser af fostervand og fine bev\u00e6gelser.<\/p>\n
K\u00e5re k\u00f8rte igen hjem for at hente Ellen og lige inden de kom ind for at hente mig kom l\u00e6gen. Hun unders\u00f8gte mig og snakkede med mig – i det hele taget en meget behagelig dame, der havde god tid til at lytte til mig og forklare mig. Og til min store gl\u00e6de fik jeg lov til at komme hjem p\u00e5 orlov natten over. Sygeplejersken var dog ikke glad for at jeg skulle g\u00e5 ud til bilen p\u00e5 bare t\u00e6er. :)<\/p>\n
S\u00e5 snart jeg kom v\u00e6k fra afdelingen stoppede plukkeveerne helt og det hele faldt lidt til ro. Jeg indr\u00f8mmer at jeg var noget paranoid hver gang jeg skulle p\u00e5 toilettet – var der nu blod i trusserne eller p\u00e5 papiret? Men der var heldigvis INTET. Jeg havde til geng\u00e6ld voldsomme hedeture, kunne ikke rigtig sove og havde en masse uro i kroppen – men det fik jeg en forklaring p\u00e5: Bivirkninger fra Celeston.<\/p>\n
S\u00e5 da vi kom ind igen i morgens kom l\u00e6gen fra i g\u00e5r aftes forbi og hun sagde at s\u00e5dan som det gik, s\u00e5 kunne jeg godt udskrives. S\u00e5 jeg fik endnu en gang Celeston og en skanningstid og en tid hos en obstetriker – og til min store gl\u00e6de er det den obstetriker som jeg gik ved med Ellen i forbindelse med stofskiftet og som jeg allerede har snakket med om stofskiftet denne gang ogs\u00e5. Hun er rigtig s\u00f8d, s\u00e5 det er dejligt. Og fordi barnet er lidt lille, skal der lige tjekkes lidt ekstra med stofskiftet. S\u00e5 jeg f\u00f8ler mig i gode h\u00e6nder.<\/p>\n
Jeg fik at vide at jeg ikke skal g\u00f8re noget vildt, men tage det stille og roligt. Ellen skal helst komme til mig, hun er for tung til at jeg b\u00f8r b\u00e6re hende. Men jeg m\u00e5 gerne tage til eksamen p\u00e5 mandag. Desv\u00e6rre er en flytur ikke lige sagen, men heldigvis har mor og Ane f\u00e5et billetterne. Geocachingturen til G\u00f6teborg er ogs\u00e5 aflyst og vi har meldt afbud til et event. Men det er billigt, hvis bare Ny vil blive derinde! Men vi skal have fundet ud af hvordan vi f\u00e5r en hverdag til at fungere.<\/p>\n
Mormor og moster Ane hentede Ellen i vuggestuen i dag, s\u00e5 hun bliver der hjemme i weekenden. S\u00e5 kan vi lige f\u00e5 ro p\u00e5 og f\u00e5 snakket igennem hvad vi har v\u00e6ret udsat for og hvad vi g\u00f8r nu.<\/p>\n
Men som det ser ud nu, s\u00e5 aner vi ikke hvorfor jeg pludselig bl\u00f8dte og fik sm\u00e5veer. Men der er ikke noget der tyder p\u00e5 moderkagel\u00f8sning eller igangg\u00e5ende f\u00f8dsel, s\u00e5 vi h\u00e5ber og beder til at Ny bliver der inde indtil termin!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
F\u00f8rst en advarsel: Dette indl\u00e6g kommer til at indeholde grafiske beskrivelser af noget som nogen m\u00e5ske ikke har lyst til at h\u00f8re om. S\u00e5 er I advaret. Tirsdag havde jeg lidt ondt i underlivet og lidt blod p\u00e5 toiletpapiret. S\u00e5 jeg ringede til l\u00e6gen og fik en tid. Han mente det var en bl\u00e6rebet\u00e6ndelse og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10,28,4,27,21,26],"tags":[],"class_list":["post-1797","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ellen","category-familie","category-gravid","category-lille-ny","category-studie","category-sygdom"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1797","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1797"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1797\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1800,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1797\/revisions\/1800"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1797"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1797"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.trinekc.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1797"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}